Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for januar 2014

Hvor skal jeg starte?

Nye forsyninger fra biblioteket, og nu til det svære valg – hvilken bog skal jeg læse først?

20140128-191827.jpg

Read Full Post »

Kvinder der forandrede Danmark

Kvinder der forandrede Danmark af Maria Helleberg
Udgivet 2013
Forlag: Sohn
Sideantal 322
Lånt på biblioteket

Jeg kan godt lide Maria Hellebergs bøger. Hun skriver om personer og tidsaldre, der interesserer mig. Jeg har tidligere læst bl.a. “Kærlighedsbarn” og “Dronningeskolen” med stor fornøjelse.

I bogen her kaster Helleberg sig over Danmarkshistoriens store kvinder – som i deres store bedrifter, ikke omfang. Bogen starter med et kapitel om Dronning Dagmar – og bygger på myter nærmere end fakta, men jo længere vi bevæger os op i tiden – jo mere kildemateriale støtter fortællingerne.

Indhold

Bogen beskriver primært enkeltpersoner, deres omgivelser – da samfundet naturligvis præger deres engagement, men også mere “udefinerbare” grupper – såsom “Rødstrømperne” og “Plattedamerne”.

Jeg er mest facineret af de “ældre” kvinder , og min interesse daler jo længere frem i tiden vi kommer – måske fordi jeg kender mere til de omtalte personligheder, eller også fordi min interesse bare ligger i andre tidsperioder.

Bogen kan læses i sin helhed, men kan også fungere som et lille mini-opslagsværk, hvor man med fordel kan læse de enkelte kapitler for sig. Det irriterede mig i hvert fald lidt, at der var tale om en del gentagelse – temmelig ordrette – i nogle kapitler med referencer til forudgående damer. Det giver mere mening, hvis ikke bogen skal læses sammenhængende, men ellers er det bare lidt uopfindsomt og kedeligt. Derudover generer det mig også, at der er flere små som større unøjagtigheder – f.eks. i kapitlet om Bodil Koch, hvor der i faktaboksen (som findes i starten af hvert kapitel) står, at hun gifter sig med sin lærer, men i selve teksten står der, at hun forelskede sig i sin lærer, men giftede sig med hans søn i stedet. Altså! (Wikip. siger det sidste).

Det var ok læsning undervejs, eller mest i begyndelse, men nu her bagefter er jeg ikke helt vild med bogen. Jeg tror, den egner sig bedre som mini-opslagsværk – og her vil den udentvivl give et hurtigt og fint lille overblik over nogle af Danmarkshistoriens markante kvinder.

Read Full Post »

Billede

Bridget Jones #3 – Vild med ham af Helen Fielding (Originaltitel “Mad About The Boy”)
Udgivet 2013
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal 404
Lånt på biblioteket
Læst på dansk

Selvfølgelig har jeg i sin tid også læst Bridget Jones – og set filmene! Derfor blev jeg naturligvis også nødt til at læse den nye bog i rækken. Jeg skulle lige i gang – men efter de første omkring 20 sider, så gik det bare derudaf. Det er en rigtig page-turner. Skønt. Jeg kunne rigtig godt li’ tonen – det er bare så let og ligetil at læse sådan en bog. Det er nemt at “slappe af” – ikke en bog, der kræver stor koncentration. Det er rart indimellem.

Jeg synes, Fielding fanger tonen fra de forrige bøger godt – det er stadig Bridget, omend hun er blevet lidt ældre, så man tvivler ikke på det er hende. Jeg tog mig i at smågrine for mig selv et par gange undervejs – ret godt klaret, det er ikke altid så nemt at få mig til at klukke højt!

Meeen, (ja – der er et men), slutningen! Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal synes om den. Jeg kan ikke sige så meget uden at spoile, og det vil jeg ikke. Jeg kan blot sige, at jeg ikke er helt overbevidst – og ved ikke helt hvad jeg skal mene. Når det er sagt, så skal det ikke ødelægge læseoplevelse og jeg ville ikke være foruden. Det er en anbefaling, skulle du være i tvivl. Kast dig bare ud i den!

foto 4

Read Full Post »

Bloglovin’

Følg mig – jeg bliver så glad!

<a href=”http://www.bloglovin.com/blog/11170403/?claim=pvjb25n6hau”>Follow my blog with Bloglovin</a>

Read Full Post »

foto 2

“Vi kan sove i flyvemaskinen” af Ulla Terkelsen – i samarbejde med Andreas Fugl Thøgersen
Udgivet 2011
Politikens Forlag
250 sider
Lånt på biblioteket

Allerede da jeg hørt om denne bog, sikkert tilbage i 2011, da den blev udgivet, fik jeg lyst til at læse den. Der må være gemt en gode historie eller to, når en så berejst dame som Ulla T., har noget på hjerte. Ganske rigtigt, og det er netop den gode historie, som er i fokus. Der er altså ikke tale om hverken en kronologisk fortælling eller noget større litterært værk – men det er heller ikke det afgørende, det er ikke Ullas ærinde – hun lever for den gode historie. Journalistik fascinerer mig, og der var da også en periode, hvor jeg overvejede, om det skulle være min fremtid, og især udenrigskorrespondenter er fascinerende. Det ligger så fjernt fra mig som person, at have en så rodløs tilværelse med rejser på tænkelige og ikke mindst utænkelig tidspunkter, jeg ville ikke trives med det – men jeg er fascineret på trods. Eller måske derfor.

Bogen fortæller om Ullas barndom i Aarhus, og det er nu ret hyggeligt med referencerne til byen, man kender så godt. Om hendes tid i Polen, London, Afganistan, USA, Paris og Berlin. Og alle rejserne – til fjerne steder, med ukendte navne – og de mere velkendte – Irland, jojo, så langt rækker mine geografikundskaber!

11. september fylder også og terrorisme på et mere “generelt” plan – og jeg synes, Ulla T. har nogle ret gode pointer og syn på emnet, herunder ligeledes om krigene i terrorismens kølvand.

“… folk i Europa og USA, som betragter sig selv som progressive, og som gerne vil frelse verden, har reageret så voldsomt imod de militære interventioner. Det er mærkeligt at bebrejde Vesten alt det, der er gået galt. Det er da klart, at diverse stridigheder bobler op, når låget løftes. Paradoksalt nok er det et gammelt kolonimagtsargument, modstanderne af krigene i Irak og Afganistan bruger. Tilhængerne af Det Britiske Imperium mente, at hvis Storbritanien forlod Indien, ville muslimerne og hinduerne ryge i totterne på hinanden, og så ville landet falde fra hindanden. De fik ret. Det indiske subkontinent blev til Indien, Pakistan og Bangladesh. Men ville det have været at foretrække, at briterne blev der?” (p. 198-199)

Bogen er et ganske fint tidsfordriv, gode historier er altid velkomne – og så giver bogen lige lidt (for mig) nye vinkler på emner som terrorisme og krig. Ulla T. er dygtig til at trække de historiske tråde frem og sætte tingene i perspektiv.

Read Full Post »

foto 2

Niceville af Kathryn Stockett (Originaltitel “The Help”, udgivet 2009)
Forlag: Cicero
Sideantal 408
Læst på dansk
Lånt på biblioteket

Jeg havde egentlig ikke lige tænkt over, at Niceville foregår i starten af 1960’erne, da jeg gik i gang med den. Men det passede ret perfekt med, at jeg lige har læst “Præsidentens Mand” om Kennedys præsidentperiode. Kennedy gik op i borgerrettigheder og man hører om konflikterne i syden efter den nye racelovs indførelse, og bl.a. om farvedes adgang til universitet sammen med hvide. Niceville skildrer lige præcis forholdene i syden under Kennedy – og helt ærligt, så virker det som om de to bøger tidsmæssigt foregår på helt forskellige tidspunkter. Alt virker så gammeldags i Niceville, hvilket det jo sådan set også er, og det er tankevækkende at de rent faktisk begge to omhandler 1960’ernes USA. Men det giver rent faktisk også en ret interessant vinkel på bogen “Præsidentens Mand” – og en mere nuanceret forståelse af forskellen med nord og syd og de udfordringer Kennedy har stået overfor. Det skal dog ikke kun handle om “Præsidentens Mand”, men Niceville – som er en dejlig bog. Der er et godt “flow” i bogen, hvor der skiftes mellem tre fortællere. En hvid kvinde og to farvede kvinder. Historien er lettilgængelig (og det er altså på ingenmåde nødvendigt at læse “Præsidentens Mand” også – jeg synes bare det er interessant, jeg lige har læst dem i forlængelse af hinanden… ved en tilfældighed) – anyway, lettilgængelig og med en god historie med en fin fremdrift og udvikling.

Der er mange henvisninger til “To Kill A Mockingbird” i Niceville og da jeg har den liggende på mit natbord (ja, den ligger der rent faktisk bare), så fik jeg helt vildt meget lyst til at gå i gang med den lige så snart, jeg lukkede sidste side i Niceville. Meeen jeg har så mange bøger hjemme fra biblioteket i øjeblikket, som skal læses inden min egen bogreol står for skud igen, det er reserverede bøger – så jeg er under tidspres. Læs læs læs… ja, læs endelig Niceville – det er en skøn bog!

Read Full Post »

The Testament of Mary

The Testament of Mary af Colm Tóibín (udgivet 2012)
Forlag: Viking an imprint of Penguin Books
Sideantal 104
Læst på originalsproget (engelsk)
Lånt på biblioteket

Jeg har før læst Colm Tóibín (“Brooklyn” – kan anbefales) og blev helt forelsket i hans sprog og evne til at fortælle en historie. Man flyder med strømmen af ord og ser billeder for sig undervejs. Enkelt sprog, men undervurder det ikke, det kræver bestemt noget at få det til at virke så ligetil!

The Testament of Mary er hurtigt læst – sideantallet er ikke prangende og med Tóibíns flydende sprog, ja, så går det let.

Bogen handler om Mary (Jomfru Maria, om du vil) som fortæller om henrettelsen af sin søn. Sønnen bliver aldrig nævnt ved navn – af Mary omtales han som “min søn” og af andre som “Guds søn” – så der hersker ingen tvivl om, hvem det er.

Bogen stiller spørgsmålstegn ved, hvordan myterne (eller hvad hedder det?) om kristendommen er opstået – Mary oplever ikke selv noget “mystisk”, noget der ikke kan forklares rationelt, men hendes “vogtere” fordrejer hendes ord og oplevelser samt de historier der florerer i samtiden, så det stemmer overens med de bibelhistorier, som de fleste af os kender. (Vand til vin, gå-på-vandet, helbrede syge, genopstandelsen m.v.). Jeg tog mig selv i at tænke, at historien ikke stemmer overens med juleevangeliet – Mary må da have vidst, der var noget særligt med hendes søn, alt taget i betragtning, med jomfrufødsel og de tre visemænd i stalden julenat – men det er netop pointen, for hvis det heller ikke har fundet sted som vi kender historien, så ved Mary jo rent faktisk heller ikke, at der er noget særligt med hendes søn.

Det er en interessant lille historie om, hvordan kristendommen kan være opstået – lidt ud fra princippet om, at en fjer bliver til fem høns.

Jeg kan klart anbefale at stifte bekendtskab med Colm Tóibín, han er mesterlig.

Read Full Post »

Older Posts »

Sus' bogblog

Fantasy, Science Fiction, YA, Romance. Boganmeldelser, Cover Releases, Book Hauls, Kommende Udgivelser.

Book Snob

FOR DISCERNING READERS

Reader's Retrospect

"No two persons ever read the same book." - Edmund Wilson

nenaskov

Min kærlighed til bøger og så meget mere!

GOWNSANDROSES

- mest om bøger og lidt af hvert

Tanker om sproget

- mest om bøger og lidt af hvert

Windblown Pages

The world was hers for the reading

LaRaLiL

- mest om bøger og lidt af hvert

My:minMy

- mest om bøger og lidt af hvert

bare WUNDERBAR

- mest om bøger og lidt af hvert

Annes Køkken

- mest om bøger og lidt af hvert

Bøgernes Univers

- mest om bøger og lidt af hvert

Den lille bogblog

- mest om bøger og lidt af hvert

Paperback Castles

- mest om bøger og lidt af hvert

CookieCrumble

- mest om bøger og lidt af hvert

Anne au Chocolat

- mest om bøger og lidt af hvert