Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for februar 2014

bog og forår

Et lille stykke elfenben Om Jane Austens forfatterskab af Toni Liversage
Forlag: Attika
Udgivet 2009
Sideantal 149
Lånt på biblioteket

Jeg tror, Rikke har smittet mig med med en omgang Austen-feber – det var i hvert fald hende, jeg tænkte på, da jeg faldt over denne bog på biblioteket.

Det er en lille kort gennemgang af Austens forfatterskab samt de film og serier, der er blevet til på baggrund af hendes værker. Bogen indledes med en lille præsentation af Austen og hendes liv, og herefter gennemgås hendes værker et for et i den rækkefølge, de er udgivet. Endvidere er det uafsluttede manuskript “Sanditon” medtaget. Afslutningsvis er der en beskrivelse af økonomi og ægteskaber i Austens liv såvel som forfatterskab – samt en omtale af Becoming Jane.

Austen beskriver selv sin måde at skrive på som

“et lille stykke elfenben (to tommer bredt), hvorpå jeg arbejder med så fin en pensel, at det selv efter meget arbejde kun har lille effekt.”

Vældig poetisk.

Bogen kan give dig en kort introduktion til Austens forfatterskab, men der er spoilers i, så hvis man endnu ikke har læst alle Austens værker – så overvej om du vil læse dem først eller ej.

Read Full Post »

gift

Gift af Tove Ditlevsen
Udgivet 1971
Forlag Gyldendal
Sideantal 145
Lånt på biblioteket

Det var denne bogorm, der igen fik mig på sporet af den kære Tove Ditlevsen. Barndommens Gade står på mig bogreol og er læst for længe siden, og jeg tror næsten mit all-time yndlings digt er Ditlevsens “De Evige Tre” – så smukt. Da jeg læste anmeldelsen af Man Gjorde et Barn Fortræd, og samtidig fik en kort introduktion til Ditlevsens liv i Kvinder der forandrede Danmark, så fik jeg lyst til at læse noget mere Ditlevsen. Jeg bestilte Gift hjem fra biblioteket, og nu er den slugt, fortæret, og jeg havnede i lidt af et limbo bagefter – det er normalt et kvalitetsstempel i min verden, når jeg ikke rigtig kan finde ud af at starte på en ny bog, fordi den jeg netop har afsluttet, har gjort et stort indtryk på mig. Det var bestemt tilfældet her.

Gift, med den tvetydige titel, handler om Ditlevsens kærlighedsløse ægteskab med den meget ældre Viggo F., forelskelsen og ægteskabet med den smukke Ebbe (som hun også får sit første barn med) og efterfølgende forlader for lægen Carl. Et vel nok også kærlighedsløst ægteskab, det er i hvert fald ikke Ditlevsens kærlighed til Carl, der bærer forholdet fremad, men mere kærligheden til stoffet pethidin, som han forsyner hende med i nærmest uanede mængder – og som han benytter til at kontrollere hende til at blive hjemme hos ham fremfor at gå ud som tidligere.

Det er en hudløst ærlig bog, og dansk litteratur når det er bedst – Ditlevsens sprog er smukt, og flyder som gift i årene (høhø).

“For mig er det skrive ganske som i barndommen noget hemmeligt og forbudt, fyldt med skam, noget man lister hen i en krog og gør, når ingen ser det.” (s. 13)

“Er det ikke, siger han, midt i det hele interessant at stå mellem to mænd? Jo, siger jeg forbløffet, for det er det jo også.” (s. 24)

“Og det går mere og mere op for mig, at det eneste jeg virkelig dur til, det eneste der optager mig lidenskabeligt er at forme sætninger, danne ordstillinger eller skrive enkle, firlinjede vers.” (s. 47)

“Så spinder hans blide, mørke stemme som af en uendelig spole ind i mit ørre, fuld af tryghed, fuld af bestandighed.” (s. 59)

Det er en smuk bog, men barsk og tragisk. Tænk hvilke tilfældigheder, der skal til førend ens liv tager en drejning, der kan blive skæbnesvanger, som Ditlevsens møde med læge Carl. Jeg kan ikke anbefale denne bog nok, det er stor litteratur – og jeg har fluks bestilt “Vilhelms værelse” og “Det tidlige forår” hjem. Jeg venter med længsel!

gift og blomster

Read Full Post »

Jeg vil give dig verden

Jeg vil give dig verden af Chufo Lloréns (originaltitel “Te daré la tierra”)
Udgivet 2008
Forlag: Jentas
Sideantal 861
Læst på dansk
Lånt på biblioteket

Middelalderens Barcelona. Grever, grevinder, bønder, borger, magt, intriger og selvfølgelig kærlighed. Vi følger den unge Martí, som rejser til Barcelona, og med held såvel som kløgt formår at vende sin skæbne fra bondedreng til handelsmand i byen. På den anden side hører vi også om grevskabet i Barcelona, hvor der er interne intriger, da greven forstøder sin grevinde til fordel for en anden kvinde.

Det er en lang bog, og jeg vil ikke sige den er decideret dårlig – jeg formåede at læse den færdig – men jeg blev heller ikke grebet rigtigt af historien og personerne, de var mig på en måde lidt ligegyldige, jeg kom aldrig helt ind under huden på dem. Jeg er normalt tilhænger af lange bøger – elsker Ken Folletts Century-trilogi (ny bog til september 2014!) og Jordens Søjler mv., men Lloréns lykkes bare ikke på samme måde med at skabe et univers, hvor man bliver helt opslugt at såvel historien som personerne.

Bogen er fiktion, men tildels historisk fiktion, hvor forfatteren tager sig visse friheder i forhold til det tidsmæssige perspektiv og naturligvis også i forhold til personerne, men hvor flere dog er inspireret af virkelige historiske personligheder.

Jeg er ikke sikker på, jeg vil anbefale bogen – synes der er lidt for mange sider – og historien retfærdiggør ikke antallet.

bog og kage - haps

Read Full Post »

Shantaram

 

Jeg vil indimellem komme med en anbefaling af en bog. En som jeg har læst, men ikke fornyligt – og som jeg ikke nødvendigvis synes, jeg har tid til at genlæse – to-read-listen er lang nok i sig selv! Men som jeg gerne vil anbefale andre at læse.

I sin tid lånte jeg bogen af en veninde, som ikke selv havde fået den læst – bogen er dog så fantastisk, at jeg selv har købt den. Den måtte bare stå på min bogreol.

Bogen er skrevet af Gregory David Roberts, og er baseret på virkelige hændelser. Roberts flygter fra et australsk fængsel i 80’erne, han er bankrøver og stofmisbruger. Han gemmer sig i Bombays slumkvarter, hvor han etablerer en gratis sundhedsklinik – han bliver også optaget af den lokale mafia, hvor han fortsætter sin gangsterkarriere med bl.a. hvidvaskning af penge. Hans eventyrlige liv fører ham endvidere til Bollywood og Afganistan.

Jeg var fuldstændig opslugt af denne bog, det var som at være i Indien selv – farverige beskrivelser af omgivelserne, menneskerne, maden, duftene, eventyrerne. Jeg har aldrig været i Indien, men fik lyst til at tage dertil men var samtidig skræmt over de barske forhold, og den helt anderledes verden, Roberts oplever i slummen.

Roberts formår at fortælle meget levende og medrivende om sit liv, sit eventyrlige liv, så siderne vender sig selv og man får en fornemmelse af at være tilstede under Indiens varme himmelstrøg.

Jeg kan virkelig anbefale bogen – og eftersigende forventes den filmatiseret med Johnny Depp i hovedrollen, what’s not to like?

Read Full Post »

Sutton

Sutton af J.R. Moehringer (originaltitel “Sutton”)
Udgivet 2012
Forlag People’sPress
Sideantal 463
Læst på dansk
Lånt på biblioteket

Jeg fik lyst til at læse bogen efter en anmeldelse her. På trods af, at William “Willie” Sutton (også kendt som Willie “The Actor”) rent faktisk var bankrøver i 1920’ernes USA og frem til endelig arrestation i 1952, så er Moehringers bog en roman, ikke en biografi. Moehringer skriver selv, at bogen er et gæt, et ønske, på hvordan Suttons liv var.

foto

 

Sutton får sit tilnavn “The Actor” fordi hans bankrøverier er kendtetegnet ved, at han klæder sig ud – både i diverse uniformer, men også med make-up. Han udvikler sig til at være en berømthed, både som bankrøver men også flugtkonge, da det flere gange lykkedes ham at flygte fra fængsler. Folket hylder ham som en folkehelt, fordi han lader det gå ud over de forhadte banker (husk vi befinder os i DepressionenS USA – med diverse bank-krak) og ikke bruger vold ved sine kup – men han ender alligevel på FBI’s Most Wanted-liste.

Bogen er bygget op omkring Suttons løsladelse i 1969, hvor han løslades fra fængslet og  herefter sammen med en journalist og fotograf besøger relevante steder i NYC, og på den måde fortælles Suttons historie fra barndom til løsladelse. Der veksles mellem “tilbageblik”, som fylder mest, og som afbrydes af små glimt fra nutiden. Det giver en rigtig fin effekt.

Bogen er virkelig velskrevet og historien er god. Jeg kan kun anbefale dig at læse den!

foto 2

Read Full Post »

Yahya Hassan

Digte af Yahya Hassan
Udgivet 2013
Forlag: Gyldendal
Sideantal 169
Lånt på biblioteket

Jeg læser sjældent digte, men egentlig opfatter jeg heller ikke Yahya Hassans digte som digte. Ikke digte i den gængse forstand (eller måske den stereotype forstand). Jeg ser Yahya Hassans digte som små glimt som læses fint i en sammenhæng, de små glimt giver det store billede. Under min læsning kom jeg til at tænke på Josefine Klougarts “Stigninger og Fald” – måske ikke den oplagte association, men så alligevel. Klougart beskriver sin barndomslandskaber – indre såvel som ydre – med små glimt, små korte tekster og fordi hun har så stort fokus på sproget, så bliver det næsten lyrisk. Det er de her glimt, som de dog formidler på helt forskellige måder, med helt forskellige virkemidler, der får mig til at drage parallellen.

Yahya Hassan giver med sine digte et indblik i en helt anden, og for mig ukendt, verden. Det er barske sager og hans sprog er barskt og lige ud af posen, provokerende – og virkningsfuldt, fordi det bliver sagt uden omsvøb.

“… VI ER FLYGTNINGE UDEN ALDER
DET ER DERFOR DER FINDES ARABERKVINDER I 7. KLASSE

DER HAR PATTER SÅ STORE
AT DER IKKE ER TØRKLÆDER NOK
DET HANDLER OM ALDER OG INDAVL
FÆTTER + KUSINE = FARFAR OG FARMOR
FÆTTER + KUSINE = MOSTER OG MOSTERS MAND
FÆTTER + KUSINE = FASTER + FASTERS MAND
FASTER + FASTERS MAND = 0 BØRN
FÆTTER + KUSINE = ONKEL + ONKELS KONE
ONKEL + ONKELS KONE = HANDICAPPEDE BØRN…”

“…HAN BLEV FØDT I DEN SOFA
HAN ENDTE MED AT VOLDTAGE I
HAN ENDTE MED AT BLIVE VOLDTAGET I
DET ENDTE MED EN VOLDTÆGT I DEN SOFA VED BJERGET
SIDEN HAN VAR 15 PÅ OPHOLDSTILLADELSEN
HAVDE HAN SKÆG TIL EN HEL PROFET…”

(uddrag fra “TIL PSYKOPATERNE”)

Det er ikke fordi min caps lock-knap sidder fast, men hele bogen er skrevet med store bogstaver. Normalt synes jeg, det er ret generende at læse, når det hele står med caps, men jeg tænkte faktisk ikke over det her – det passede måske bare ind i stillen, jeg ved det ikke, men det virkede fint.

Bogen var et interessant bekendtskab, og jeg kan godt forstå den har skabt megen debat. Jeg synes, den er værd at bruge tid på at læse (og den er ganske hurtigt læst).

Read Full Post »

Englens Spil

Englens Spil af Carlos Ruiz Zafón (oversat fra spansk “El juego del ángel”)
Udgivet 2008
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal 572
Læst på dansk
Lånt på biblioteket

Carlos Ruiz Zafón har udgivet tre bøger, som fletter sig ind i hinanden på den ene eller anden måde. Vindens Skygge, Englens Spil og Himlens Fange. De kan læses i en hvilken som helst rækkefølge.

Jeg har tidligere læst Vindens Skygge, som jeg på det kraftigste havde fået anbefalet. Den var god, og selvom det er noget tid siden jeg læste den, så husker jeg, den var god – jeg vendte side efter side med lynets hast… men slutningen, nej, den var ikke god. Jeg endte med lidt af et antiklimaks. Måske er det derfor jeg har tøvet lidt med at læse videre, tildels det, og så formentlig fordi jeg har hørt, at Englens Spil ikke var nær så god som Vindens Skygge – men da det fornyligt gik op for mig, at der også er en tredje bog, Himlens Fange, ja, så måtte jeg hanke op i mig selv.

Englens Spil foregår i 1920’ernes Barcelona, hvor den unge journalist David Martín tjener til dagen og vejen som forfatter. En dag får han et mystisk brev fra en forelægger med et tilbud, der er svært at afslå. Brevet er forseglet med en lille engel i lak. David bor i et gammelt hus med et tårnværelse, der fungerer som arbejdsværelse – men David er ikke den første forfatter, der bor i huset og noget tyder på, at den tidligere beboer også har haft en aftale med den mystiske forlægger.

Vindens Skygge er udentvivl en bedre bog end Englens Spil, det irriterer mig, at Zafón bruger helt de samme virkemidler som i Vindens Skygge. Der er (for) mange ting, der går igen – den unge, smukke pige – den “gode” betjent, med to gorilla-håndelangere – den dystre stemning, der males frem, Barcelona virker bestemt ikke som et rart sted – den lidt overnaturlige stemning ala en snært af magisk realisme. Nej, jeg synes det er en anelse for letkøbt. Det var sådan set ikke fordi, det var svært at komme igennem bogen, jeg var bare ikke super begejstret for, det jeg læste. Jeg har det også en anelse svært med magisk realisme, som udgangspunkt (jeg kan f.eks. godt lide Allendes Åndernes Hus) og det kommer måske bogen lidt til skade.

Jeg vil i hvert fald hellere anbefale Vindens Skygge end Englens Spil, så start der, hvis du overvejer Zafón – og så kan vi tales ved når jeg er kommet igennem Himlens Fange, for den bliver jeg naturligvis nødt til at læse…

foto 1

foto 2

Read Full Post »

Older Posts »

Sus' bogblog

Fantasy, Science Fiction, YA, Romance. Boganmeldelser, Cover Releases, Book Hauls, Kommende Udgivelser.

Book Snob

FOR DISCERNING READERS

Reader's Retrospect

"No two persons ever read the same book." - Edmund Wilson

nenaskov

Min kærlighed til bøger og så meget mere!

GOWNSANDROSES

- mest om bøger og lidt af hvert

Tanker om sproget

- mest om bøger og lidt af hvert

Windblown Pages

The world was hers for the reading

LaRaLiL

- mest om bøger og lidt af hvert

My:minMy

- mest om bøger og lidt af hvert

bare WUNDERBAR

- mest om bøger og lidt af hvert

Annes Køkken

- mest om bøger og lidt af hvert

Bøgernes Univers

- mest om bøger og lidt af hvert

Den lille bogblog

- mest om bøger og lidt af hvert

Paperback Castles

- mest om bøger og lidt af hvert

CookieCrumble

- mest om bøger og lidt af hvert

Anne au Chocolat

- mest om bøger og lidt af hvert