Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for maj 2014

trolderier

 

Her næsten halvvejs inde i maj, må det vidst være på sin plads at få gjort status over april. Jeg var ret sikker på, at april ikke ville blive en ligeså god læsemåned som marts. Ganske rigtig, jeg har læst to bøger i april! Den ene er til gengæld også rigtig lang, så måske sideantallet ikke er så forskelligt fra marts måned, hvor en del af de læste bøger er ret korte, når det kommer til stykket?

1.
Månedens første bog var 2’eren i A Game of Thrones-serien, nemlig A Clash of Kings. Jeg er vild med den serie, men for sytten nogle lange bøger den mand skriver. Det tager noget tid at komme igennem, men de er anbefalelsesværdige.

2.
Ikke en måned uden Tove Ditlevsen, sådan begynder der næsten at tegne sig et billede. Jeg kunne rigtig godt lide digtsamlingen Blinkende Lygter, jeg synes der er mere substans i den end i andre samlinger, jeg indtilvidere har læst at hende. Så hvis du overvejer at læse en digtsamling af Ditlevsen, er det denne  jeg vil anbefale dig.

Min læsemåned her i maj tegner heller ikke alt for lovende pt. hvor jeg ikke er nået ret langt ind i min anden bog, 3’eren i A Game of Thrones. Den er simpelthen så stor og tung at sidde med, at jeg ikke kan jonglere den samtidig med en amning.

Reklamer

Read Full Post »

Trolderier: Blinkende Lygter

Blinkende Lygter af Tove Ditlevsen
Forlag Athenæum
Udgivet 1947
Sideantal 71
Lånt på biblioteket

De fleste kender vel efterhånden Blinkende Lygter – det skønne digt af “Ove Ditlevsen”? Filmen Blinkende Lygter var nærmest kult, da jeg gik i gymnasiet og det er også en virkelig god film. Nu har jeg så endelig stiftet bekendskab med digtsamlingen af samme navn – for selvfølgelig kunne der ikke være en læsemåned uden, der sneg sig lidt Ditlevsen ind!

Digtsamlingen er delt op i to dele I. BLINKENDE LYGTER og II. DE FORTABTE. Tove Ditlevsen er generelt meget melankolsk i sin udtryksform, men på en utrolig smuk måde og det afspejler især første del af digtsamlingen. Digtet Blinkende Lygter er virkelig fantastisk smukt – og de andre digte ramte mig også. Det er som om, der er mere substans i denne digtsamling end de tidligere jeg har læst af hende – og jeg kan bedre relatere mig til indholdet. Anden del af digtsamlingen bærer præg af besættelsestiden og tiden lige efter. De to dele er på sin vis ret forskellige, men melankolien går igen i dem begge. Blot udtrykt forskelligt – i første del måske primært gennem sproget og i anden del giver besættelsen i sig selv en grundliggende melankoli.

Det er en dejlig lille digtsamling – den skulle du tage at læse…

trolderier: Blinkende Lygter

Read Full Post »

Trolderier: A Clash of Kings

 

A Clash of Kings af George R. R. Martin (A Song of Ice and Fire #2)
Læst på engelsk
Forlag Bantam Books
Sideantal 1009
Købt på nettet

Han skriver tykke bøger, ham George der, men de er gode!! Fortællerstemmen skifter for hvert kapitel – og det gør at man kommer godt rundt i den verden, han har opfundet ligesom man følger både unge, gamle, gode, onde – så du på skift kan sympatiserer med forskellige. Jeg vil ikke komme ind på handlingen, da det bliver lidt for omsiggribende og nemt kan spoile glæden ved at læse bøgerne for andre.

Igen synes jeg, det at læse bøgerne giver mig mere perspektiv på personerne og deres fortid og indbyrdes sammenhæng end jeg har fået ved at se serien – omvendt giver det, at jeg har set serien mig på den anden side den fordel, at jeg kan se personerne for mig – og det at kunne sætte et ansigt på, gør det ofte nemmere at holde rede på et stort persongalleri. Sådan virker det i hvert fald for mig.

Jeg kan kun anbefale serien (bøgerne såvel som tv-serien), det er simpelthen en imponerende verden, historie og persongalleri, han har skabt, George R. R. Martin.

Read Full Post »

Sus' bogblog

Fantasy, Science Fiction, YA, Romance. Boganmeldelser, Cover Releases, Book Hauls, Kommende Udgivelser.

Book Snob

FOR DISCERNING READERS

Reader's Retrospect

"No two persons ever read the same book." - Edmund Wilson

nenaskov

Min kærlighed til bøger og så meget mere!

GOWNSANDROSES

- mest om bøger og lidt af hvert

Tanker om sproget

- mest om bøger og lidt af hvert

Windblown Pages

The world was hers for the reading

LaRaLiL

- mest om bøger og lidt af hvert

My:minMy

- mest om bøger og lidt af hvert

bare WUNDERBAR

- mest om bøger og lidt af hvert

Annes Køkken

- mest om bøger og lidt af hvert

Bøgernes Univers

- mest om bøger og lidt af hvert

Den lille bogblog

- mest om bøger og lidt af hvert

Paperback Castles

- mest om bøger og lidt af hvert

CookieCrumble

- mest om bøger og lidt af hvert

Anne au Chocolat

- mest om bøger og lidt af hvert