Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for juni 2014

“‘Margaret,’ she says seriously, ‘you must know that you could never choose your own life. You are a girl: girls have no choice. You could never even choose your own husband: you are of the royal family.”

The Red QueenThe Red Queen

The Red Queen af Philippa Gregory (The Cousins’ War #2)
Forlag: Simon & Schuster
Sideantal 419
Læst på engelsk
Min bogreol

Margaret Beaufort er 12 år gammel, da hun bliver gift første gang. Hun flytter med sin nye mand Edmund Tudor til Wales, og føder sønnen Henry Tudor. Edmund dør inden han får set sin søn og Margaret bliver gift igen – og skal forlade sin lille dreng i varetægten hos sin svoger, Jasper Tudor. Margaret Beaufort er Lancaster-klanens arvtager og Tudor-slægten har også royalt blod i årene, så lille Henry Tudor har royalt blod i årene på både fædrene og mødrene side. Men der er lang vej til tronen og landet er i krig, borgerkrig. Den siddende konge, Henry VI, er ved at blive skør og derfor tilraner York-slægten sig tronen.

Margaret Beaufort er farmor Henry den 8. Tudor, og dermed altså oldemor til Elizabeth den 1. Tudor.

Jeg spekulerede på, om jeg nu skulle læse den samme historie igen blot fra en anden synsvinkel end Elizabeth Woodvilles i The White Queen. Heldigvis var det ikke sådan. Gregory har formået at skrive en selvstændig historie, som starter langt før The White Queen, og som er helt anderledes. Margaret Beaufort er en helt anden hovedperson end Elizabeth Woodville. Almindelig af udseende og stærkt troende. Hvis hun selv havde kunnet bestemme over sit liv, så havde det været helliget gud – men som pige og kvinde var der intet hun skulle have sagt, valgene blev truffet for hende. Margaret Beauforts ægteskaber er ikke af kærlighed men af praktiske årsager, for at sikre alliancer og indflydelse. Elizabeth Woodvilles ægteskab med Edward d. 4 er båret af kærlighed og ganske usædvanligt, i særdeleshed for en konge. En ting har de to kvinder dog tilfælles, de begge er utroligt ambitiøse på deres børns vegne.

Den er en ganske god serie, når man som mig er en sucker for historisk fiktion af den royale slags.

foto 4

foto 2

 

Ps. Har I set, der er 25-timers bogudsalg hos The Bookdepository i morgen, den 1. juli?

Reklamer

Read Full Post »

Jeg er for første gang med i Irenes boggaveprojekt – jeg har fulgt med de andre gange og det virker så hyggeligt, så nu måtte jeg også prøve.

Min bogmakker er Randi, som har en blog, jeg ikke kendte til i forvejen. Heldigvis har vi udfyldt Irenes spørgeskema, så det ikke bliver et bogkøb helt i blinde. Jeg har netop sendt min gave afsted til Randi, og jeg er spændt på, hvad hun siger til det, jeg har fundet på. Randi – hvis du læser med så kommer der et lille hint her… Den ene bog, jeg har fundet på er lidt et sats, som jeg håber alligevel vil falde i god jord – jeg eeeelskede i hvert fald selv bogen, den er utrolig smuk. Den anden er jeg lidt mere sikker på, for jeg har nemlig snuset lidt rundt inde på Goodreads – men nu må vi se, hvad Randi siger til det hele.

Og så glæder jeg mig til at blive overrasket med en bogpakke i postkassen… Jeg venter spændt 🙂

Read Full Post »

“This is the man who hopes to be King of England. He has to marry a princess. He’s not going to marry some beggarly widow from the camp of his enemy, who stood out on the road to plead with him to restore her dowry.”

trolderier

 

trolderier

The White Queen af Philippa Gregory (The Cousins’ War #1)
Forlag Simon & Schuster
Sideantal 455
Læst på engelsk
Min bogreol

Den unge Elizabeth Woodville er enke. Hendes mand er faldet i kampen mod at holde York-slægten fra tronen. En tidlig morgen står den smukke enke og venter med sine sønner, under et træ, på, at Edward af York skal komme forbi med sit følge – hun vil have genetableret sine sønners arv fra deres far. Det er kærlighed ved første blik, da de to får øje på hinanden, eller i hvert fald begær! Elizabeth og Edward bliver hemmeligt gift inden han ridder i kamp for at erobre Englands trone.

Det her er historien om en viljefast kvinde, der kæmper med næb og klør for sin families rettigheder. Det er historien om kærlighed, begær og mystik med historisk vingesus.

Elizabeth Woodville er moder til “de forsvunde prinser” fra The Tower og hun er mormor til den notoriske Henry den 8. Tudor.

Jeg har virkelig et svagt punkt for historiske romaner, særligt med et royalt islæt. Det er en gammel svaghed, som vist i sin tid startede med en fascination af Herta J. Enevoldsens historiske romaner for unge.  Sidenhen har jeg slugt diverse tv-serier og bøger om de (historiske) kongelige. Hvem elskede ikke The Tudors? Og især ham her, flot fyr! Serien gjorde mig så opslugt af perioden, at jeg købte og læste flere af Alison Weirs bøger om Henry den 8., hans hof, børn og ikke mindst Anne Boleyn. Alison Weirs bøger er mere faktabaserede end Philippa Gregorys, da hun støtter sig tæt op af det historiske kildemateriale. Meget interessant læsning, men knap så letlæst, og måske egentlig mest af alt at betegne som en mellemting mellem skøn- og faglitteratur. Nå, det var vist lidt et sidespring.

Min anbefaling går ud til alle jer andre med hang til det royale – og som elsker at få historien serveret med en lækker skønlitterær indpakning.

trolderier

Read Full Post »

“Når et mysterium rigtig gør indtryk på en, tør man ikke lade være at bøje sig for det. Og hvor meningsløst det end kunne synes, her tusinde mile fra alle beboede egne og svævende i den yderste livsfare, trak jeg et lille stykke papir og en blyant op af lommen.”

trolderier

trolderier

Den lille prins af Antoine de Saint-Exupéry (org. “Le petit prince”)
Udgivet 2002, oprindeligt 1946
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Sideantal 93
Min bogreol (gave fået til min 19-års fødselsdag i 2002)

Jeg stiftede første gang bekendtskab med Den lille prins til franskundervisning i gymnasiet. Dengang læste vi uddrag af bogen – på fransk naturligvis 🙂 Jeg var fascineret af de små fine historier, som udplukkende udgjorde. Min fransklærer ødelagde dog min illusion, om dette fine lille eventyr som med et knips, som klirrende glasskår. Bang. Måske var jeg bare en naiv, ung pige dengang – men jeg læste Den lille prins som et sødt eventyr – og alle ved jo, at eventyr altid ender godt. Jeg ville have, det endte godt – og det gør det måske også eller, jeg håber, men nej, min illusion er en gang for alle brast og jeg kan ikke længere undgå at bide mærke i den underliggende tristhed i historien. Den er meget fin og filosofisk, og det giver stof til eftertanke – om ganske hverdagsagtige ting såsom venskab. Det er sådan lidt trist på en meget smuk måde, giver det mening?

Det er en meget fin lille historie med forfatterens egne tegninger, som er en integreret del af historien – ordene alene fortæller ikke alt. Og så er det lidt en klassiker, en must-read – så hvis du endnu ikke har mødt den lille prins, så tag lige og gør det… Og vinger du læste bøger af i “1001 bog du skal læse før du dør” så får du endda et flueben oveni hatten.

trolderier

Read Full Post »

trolderier

A Storm of Swords af George R. R. Martin (A Song of Ice And Fire #3)
Udgivet 2000
Sideantal 973
Forlag: Bantam
Købt på nettet
Læst på engelsk

Det er altså bare en god serie, det er ikke til at komme uden om. Jeg har fået indhentet tv-serien nu, og så synes jeg, jeg begynder at lægge mærke til flere steder hvor bogen adskiller sig herfra. Det gælder både i rækkefølgen af begivenhederne og så mere eller mindre detaljer, som formentlig er ændret for at få det til at blive mindre omstændeligt og mere tv-venligt. Den første bog ligger meget tæt op ad tv-serien, men jo længere jeg læser, jo flere forskelle synes jeg at opdage. Jeg er stadig ret glad for bøgerne, da jeg på den måde får flere detaljer, bagrund og relationer med om personerne – som der jo er rigeligt af – og om myter og historie i Westeros.

Jeg holder lige en lille pause med serien – af gode grunde, jeg har nemlig endnu ikke #4’eren, men den er klikket hjem – så bare rolig! Derudover har jeg også behov for at færdiggøre en bog lidt hurtigere end det er muligt med de her store, tykke bøger.

trolderier

trolderier

Read Full Post »

trolderier

Det er lige før, det er fjollet at gøre status over maj – jeg har færdiglæst én (som i 1!!) bog i maj måned. Jeg er i skrivende stund, mere eller mindre, blevet færdig  med A Storm of Swords, den tredje bog i A Game of Thrones-serien, og langt det meste af den har jeg læst i maj… så det tæller vel også lidt?

1. Kantslag af Dorthe Nors – en god og velskrevet novellesamling, som kan anbefales. Jeg tror, den vil være god som sommerbog – så kan man lige nappe en historie i ny og næ mellem is, jordbær og svømmeturer.

Min maj måned har i øvrigt set sådan her ud…

ttrolderier

trolderier

Read Full Post »

Trolderier

Kantslag af Dorthe Nors
Udgivet 2014
Forlag: Samleren
Sideantal 147
Vundet hos Rosinanteogco på IG

Jeg er ikke så vild med noveller, de slutter for hurtigt og jeg når ikke at komme rigtigt ind under huden på personerne. Men jeg kunne faktisk meget godt lide Dorthe Nors novellesamling. Hun skriver godt og historierne er fantasifulde, enkle, velskrevne og interessante. Ja, selv Oprah er vild med hende!

Nå det så er sagt, skal jeg gerne indrømme, at det er noget tid siden jeg har læst bogen – der er vel gået en månedstid, og det kan min ammehjerne ikke kapere. Jeg kan li’ bogen – men alle de tanker jeg ellers gjorde mig under, og lige efter, læsningen er forduftet. Pist væk! Men jeg ku’ li’ den, så måske kan du også?

Read Full Post »

Sus' bogblog

Fantasy, Science Fiction, YA, Romance. Boganmeldelser, Cover Releases, Book Hauls, Kommende Udgivelser.

Book Snob

FOR DISCERNING READERS

Reader's Retrospect

"No two persons ever read the same book." - Edmund Wilson

nenaskov

Min kærlighed til bøger og så meget mere!

GOWNSANDROSES

- mest om bøger og lidt af hvert

Tanker om sproget

- mest om bøger og lidt af hvert

Windblown Pages

The world was hers for the reading

LaRaLiL

- mest om bøger og lidt af hvert

My:minMy

- mest om bøger og lidt af hvert

bare WUNDERBAR

- mest om bøger og lidt af hvert

Annes Køkken

- mest om bøger og lidt af hvert

Bøgernes Univers

- mest om bøger og lidt af hvert

Den lille bogblog

- mest om bøger og lidt af hvert

Paperback Castles

- mest om bøger og lidt af hvert

CookieCrumble

- mest om bøger og lidt af hvert

Anne au Chocolat

- mest om bøger og lidt af hvert