Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for september 2014

Nyt i reolen #7

IMG_3204

IMG_3203

IMG_3205

Jeg blev nødt til at eje de sidste to smukke, smukke Fitzgerald bøger. “Flappers and Philosophers” og “The Last Tycoon” er nu også en del af min samling, og jeg må hellere snart få læst noget Fitzgerald. Jeg regner ikke kun med, at det er udseendet, der er smukt.

Beklager det mørke billede af Fitzgerald-samlingen, det må jeg gøre bedre, når jeg får lavet en guidet tur i min bogreol. Det er stadig noget, jeg har planer om, men jeg tror, jeg venter til vi får flyttet rundt i stuen – og jeg får mit lille boghjørne med en dejlig læselænestol.

Mon nogen af jer har kendskab til andre Fitzgerald-bøger bøger eller er min samling komplet nu?

IMG_3202

Selvfølgelig har jeg også købt den sidste nye Ken Follett bog, faktisk er jeg snart færdig med den. Min plan er at læse de sidste sider, så snart jeg har trykket publicer!

IMG_3200

IMG_3201

Jeg har stadig held i bøger, jeg har nemlig vundet endnu en give away denne gang hos Bachs bøger. Hvis I ikke allerede følger med derinde, så kan jeg anbefale jer at smutte forbi – det er virkelig en fin blog! 🙂 Jeg glæder mig til at læse bogen, er der nogen som har læst den?

Read Full Post »

“Shoot all the bluejays you want, if you can hit ’em, but remember it’s a sin to kill a mockingbird.”

IMG_3081

To Kill a Mockingbird af Harper Lee, udgivet første gang i 1960, Penguin Books, 285 sider, org.sprog engelsk, læst på engelsk

Det eneste jeg vidste om denne bog inden, jeg tog fat på den, var, at den handlede om en familie, hvor faderen er advokat og skal forsvare en sort mand og at historien er fortalt ud fra en lille piges synsvinkel. Det undrede mig derfor også, at den til at begynde med handlede om alt muligt andet end lige netop konflikten mellem sort og hvid. Man hører om familien; pigen Scout, hendes storebror Jem og deres far Atticus, deres liv, naboerne, de skønne lange somre, hvor legekammeraten Dill kommer til byen. Første del af bogen handler desuden særlig meget om familien Radley, som holder sig for sig selv – ingen har set sønnen Boo Radley i flere år – især dette optager Scout, Jem og Dill, og de gør flere forsøg på at komme mysteriet nærmere.

Den handler naturligvis også om, at Atticus får en sag, hvor han skal forsvare en sort mand, som er beskyldt for voldtægt af en hvid kvinde. Vi er i 1930’ernes USA, i sydstaterne, hvor racisme er helt almindeligt, sorte mennesker anses som andenrangsborgere – og blanding af racer er på ingen måde velset. Det er derfor også en stor begivenhed i den lille by, da denne sag skal behandles ved retten, for det handler om langt mere end skyldsspørgsmålet i selve sagen. Bogen handler også om uskyldens barndom, hvordan det er at blive ung, ikke at være barn, men stadig heller ikke voksen – og helt banalt om det gode vs. onde.

Fortælleren er den lille pige Scout, og selvom hun er en begavet pige, bærer historien også præg af hendes til tider naive syn på tingene og ditto handlemåde. Det er også ganske befriende på sin vis at få fortalt en klassisk racehistorie på denne måde, da den så er renset for den voksnes bedrevidenhed og “forgiftede” syn på hvordan tingene er.

Det tog mig lidt tid for alvor at blive fanget af historie, den var ikke svær at komme igang med, men den handlede bare om noget helt andet i begyndelsen end jeg havde forventet. Jeg blev fuldstændig indfanget og kunne ikke lægge bogen fra mig nær slutningen – der rammer den virkelig.

Jeg kan helt klart anbefale dig at læse denne skønne klassikker, hvis du endnu ikke har fået det gjort. Det er en god bog at have læst, da der refereres til den i et utal af andre romaner – fx. Niceville, The Perks of Being a Wallflower og selv den nye Ken Follett-bog jeg er ved at læse pt. Ikke af den grund alene selvfølgelig, bogen i sig selv er helt sikkert også læseværdig.

Bogen er i øvrigt den første bog, jeg har læst sammen med min nye læseklub.

IMG_3055

IMG_3056

Kan I komme på andre romaner, som henviser til To Kill a Mockingbird – og kan de anbefales?

Read Full Post »

Nyt i reolen #6

foto

Jeg har været noget så heldig på det seneste – hele to bøger har fundet vej til min postkasse.

Nak en and af Andrea Poulsen har jeg vundet hos Mia, der har den fine blog Readers Wall. Donna Tartts Min lille ven vandt jeg på IG hos Lindhardt & Ringhoff. Heldet kommer i stimer?!

PS. Hvor skal Donna Tartt stå på min bogreol. Sammen med de engelske bøger, hvor The Goldfinch står eller sammen med de danske bøger, der står alfabetisk? Stort bogdilemma!

Read Full Post »

“Jeg har tit nok været bange for livet, men aldrig for døden.”

foto 4

 

Tove Ditlevsen Om sig selv, udgivet på Gyldendal i 1975
Lånt på biblioteket

Tove Ditlevsen indleder med at skrive, at det egentlig er lidt skørt at skrive en bog om sit eget forfatterskab, hun siger bl.a. at “Det er lige så umuligt at vurdere det sagligt som at se sig selv i øjnene uden spejl.” Muligvis er det ikke sagligt, men det er bestemt interessant, virkeligt interessant faktisk! 

En af de første forskelle jeg bemærkede ved denne bog og Ditlevsens andre bøger, er helt klart det mere saglige tonefald (ha, så lidt saglighed er der), stadig utrolig velskrevet, men langt mere nøgternt og mindre melankolsk end hendes skønlitteræreudgivelser og digtene. Jeg synes, det er en virkelig fin idé at skrive om sit eget forfatterskab, som læser giver det mig et bedre indblik i tankerne med værkerne og jeg får en større forståelse for både indhold og baggrunden for tilblivelsen af dem. 

foto 8

Bogen er prydet af billeder af Ditlevsen og hendes familie, og er med til at illustrere ord og handling. Der er uddrag af digte, korte noveller (eller essays, som Ditlevsen ynder at kalde dem – hvori er den store forskel?!) og uddrag af skønlitterære værker.

Jeg slugte bogen, jeg synes den er fantastisk – tænk, Ditlevsens ord og tanker om fofatterskabet, jeg er så betaget af. Det er en godbid for Ditlevsens fans, men jeg kan også anbefale andre at læse den. Den giver en god introduktion til Ditlevsens liv og forfatterskab, og jeg er temmelig sikker på, man kun kan få lyst til at dykke længere ned i hendes værker efter endt læsning.

foto 7

Hvordan har I det med at læse bøger om forfattere? Kom gerne med anbefalinger!

 

Read Full Post »

foto 6

foto

Jeg blev så forelsket i de smukke Fitzgerald bøger, da jeg så dem ved Louise. Der faldt to mere i min kurv end dem hun viste frem – det er sådan det kan gå! Derudover har jeg købt Elizabeth Gaskells North & South, som jeg virkelig gerne vil læse. Per Olov Enquist’s Livslægens besøg har jeg længe tænkt på, jeg vil have læst og da jeg fandt den på bagagerumsmarked til 5 kr., kunne jeg ikke lade den ligge. Jeg satser på, der er større sandsynlighed for, at jeg får den læst når den står på min bogreol – men det vil tiden vise. 

To af Fitzgerald bøgerne havde skader i smudsbindende, da de ankom. En havde en flænge og en anden en kuglepensstreg. Heldigvis var der ikke nogle problemer hos Wordery, de sendte to nye omslag til mig. Det er altså ikke helt det samme at få nye bøger, når glæden straks ødelægges når man opdager små skader.

foto 7

foto 8

foto 9

 

Køber I også bøger på grund af deres udseende? Og “brokker” I jer, hvis de ikke er pæne ved ankomsten? 

Read Full Post »

foto 1

Så er august også gået på hæld, jeg synes, tiden går så hurtigt. Jeg glæder mig over, at september byder på blå himmel og solskin, det savnede jeg i augusts sidste dag.

Jeg læste 8 bøger i august, og det er jeg ganske tilfreds med.

1.
Månedens første bog var Jordemoderen fra Hope River, som jeg havde fået i boggave af Randi. Det var en fin læse oplevelse, jeg kunne især godt lide alle fødslerne. Det er bare interessant, når man selv er mor og har prøvet sådan noget. Så er det sjovt at “sammenligne”. Jeg har nu hørt, at bogen også er god selvom man ikke lige har den fetich, så hold jer ikke tilbage af den grund.

2.
Min anden augustbog var noget af en skuffelse, Maria Hellebergs Kongens Kvinder. Jeg elsker historisk fiktion, jeg elsker, elsker kongelig historisk fiktion og jeg var begejstret for Hellebergs Kærlighedsbarn og Dronningeskolen. Kongens kvinder var bare kedelig, den fangede mig aldrig for alvor ind. Desværre, jeg havde glædet mig til at læse den og ventet længe i bibliotekets kø på at få den hjem. 

3.
Heldigvis var månedens tredje bog af en helt anden kaliber. Helt underspillet sjovt og finurligt, fortæller Nick Hornby om sine læse oplevelser og bogkøb i Stuff I’ve been reading. På en eller anden måde kommer det også til at handle om fodbold, forskerpriser og film. Det er sjovt, ja, fodbold er sjovt, når det er Nick Hornby, der fortæller om det – tro det eller lad være, eller læs bogen selv. Jeg kan varmt anbefale den.

4.
Der fik også sneget sig en lille Tove Ditlevsen digtsamling ind i august, nemlig Til en lille pige, som er efterladte digte fra Ditlevsens hånd. Det er altid dejligt med en tur ind i Ditlevsens verden, omend den er meget melankolsk. Jeg er næsten blevet endnu mere lun på hendes forfatterskab efter jeg har læst Tove Ditlevsen Om sig selv – men det hører september måned til, så det må I vente med at høre mere om.

5.
Min “guilty pleasure” er det jeg kalder “old school chick-lit”, som jeg mener, Leona Blairs bog Den gyldne ring hører ind under. Findes der en anden genre betegnelse, så sig det kun, hvis den er sejere end min 🙂

6.
Endnu en indenfor genre historisk fiktion, der skuffede mig i august, nemlig Den amerikanske sømand af Karsten Lund. Den prøve at være lidt for mange ting, både historisk fiktion, en malende Skagens krønike og en “krimi”. Spændingselementet var søgt og unødvendigt, jeg tror, bogen havde været langt bedre uden.

7.
John Greens Paper Towns blev den syvende bog i august, en fin og letlæst bog. Måske 50 sider for lang, men man kan tilgive John Green meget, når han er så dygtig en forfatter.

8.
Min første e-bog blev augusts sidste bog. Rigtige veninder af Iben Maria Zeuthen er en børne- og ungdomsbog, men jeg fandt den faktisk udemærket. Indblikket i andres venskaber og måder at være venner samt tackle venskabets udfordringer på er interessant, og at det så også var kendte kvinder, der fortalte deres historier, gjorde det bestemt ikke dårligere. 

Jeg plejer ikke at kåre en vinder, men jeg var svært begejstret for Hornbys skrivestil – og jeg skal helt klart have fingrene i flere af hans bøger.

foto 2

Har I læst nogle gode og anbefalelsesværdige bøger i august?

Read Full Post »

foto 1

Rigtige veninder af Iben Maria Zeuthen
Udgivet 2014 på Forlaget Carlsen
Sideantal 144
Læst som e-bog

Det her er min første e-bog. Mit mobilabonnement giver mig adgang til Mofibo (nej, det er ikke et sponsoreret indlæg) og jeg har længe haft lyst til at se, om det var noget for mig. Jeg kunne ikke reservere Rigtige veninder på biblioteket endnu og tænkte derfor, at det så måtte være en oplagt anledning til at kaste mig ud i det. Bogen findes dog ikke “samlet” på Mofibo – jeg aner ikke hvorfor – men som 12 små tekster.

Vi har en Ipad-mini, så det er ikke en kæmpe klods at sidde og læse på, det er et plus i min bog. Den er nem at have liggende ved sin side uden man skal være nervøs for at bogen klapper sammen eller bladrer væk fra den side, man er ved at læse. Man kan læse, når der ikke er så meget lys, skærmen klarer ærterne – igen et plus i min bog. Der skal være strøm på, det betyder, jeg ikke altid kan læse, når det passer mig (vi er ikke så gode til at huske at få den sat i opladeren!!). Jeg kunne forestille mig, det ville være smart at slæbe bøger med på ferien på sådan en – så kan man da næsten ikke gå tør for læsestof, og slipper for at proppe kufferten med bøger (som jo også kunne risikere at blive krøllede – oh ve, oh skræk!). Jeg kan godt se fordelene ved at læse på denne måde, men jeg vil helt sikkert ikke undvære at læse rigtige bøger – det er en helt anden følelse og stemning jeg får, når jeg læser “rigtigt”. Jeg forestiller mig, jeg primært vil bruge mit abonnement, når jeg gerne vil have en bog her og nu, og ikke gider vente på at få den hjem fra biblioteket, eller jeg ikke kan nå at få den læst færdig inden den igen skal afleveres.

Jeg har tjekket min to-read liste igennem for at se hvor mange (danske) bøger jeg kunne finde derinde. Der var en del, der ikke var at finde – måske har jeg en del utraditionelle bøger på den liste, men jeg fandt da også et par stykker. Endvidere blev jeg inspireret til nye titler under mine søgninger, da den kommer op med alternative titler hvori mine søgeord indgik – det var faktisk ganske interessant.

Selve bogen, Rigtige veninder, er en børne/ungdomsbog om venskab. Jeg har set den omtalt på facebook og IG og fik lyst til at læse den. Det er så interessant at læse om, hvad andre ligger i betydningen af venskab. Hvordan er andre “venner”. Det er hovedsageligt kendte mennesker Iben Maria Zeuthen har interviewet, og det gør da nok for mit vedkommende, at det bliver lidt mere spændende at læse om. 

foto 2

Hvad er jeres erfaringer med e-bøger?

Read Full Post »

Older Posts »

Sus' bogblog

Fantasy, Science Fiction, YA, Romance. Boganmeldelser, Cover Releases, Book Hauls, Kommende Udgivelser.

Book Snob

FOR DISCERNING READERS

Reader's Retrospect

"No two persons ever read the same book." - Edmund Wilson

nenaskov

Min kærlighed til bøger og så meget mere!

GOWNSANDROSES

- mest om bøger og lidt af hvert

Tanker om sproget

- mest om bøger og lidt af hvert

Windblown Pages

The world was hers for the reading

LaRaLiL

- mest om bøger og lidt af hvert

My:minMy

- mest om bøger og lidt af hvert

bare WUNDERBAR

- mest om bøger og lidt af hvert

Annes Køkken

- mest om bøger og lidt af hvert

Bøgernes Univers

- mest om bøger og lidt af hvert

Den lille bogblog

- mest om bøger og lidt af hvert

Paperback Castles

- mest om bøger og lidt af hvert

CookieCrumble

- mest om bøger og lidt af hvert

Anne au Chocolat

- mest om bøger og lidt af hvert