Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for november 2014

“Fortælleren vælger, hvordan virkeligheden ser ud, hvordan de andre personer skal fremstilles, og hvor mange små ironiske “jo”, “nok” og ildelugtende ostemadder, der skal placeres i teksten som tidsindstillede bomber. Hvis den reelle virkelighed er vanskelig at forholde sig til, tilbyder ordene en måde at få hul på den. Men det tager tid.”

IMG_3777

Krukke. En biografi om Suzanne Brøgger af Louise Zeuthen, udgivet på Gyldendal i 2014, 451 sider, lånt på biblioteket

Louise Zeuthen har en ph.d. i nordisk litteratur og er lektor på Institut  for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU – og det fornægter sig ikke i bogen. Zeuthen inddrager og diskuterer Suzanne Brøggers forfatterskab i relation til SB’s eget liv. Rigtig interessant og tydeligt at Zeuthens litteratærer baggrund og viden gør sig gældende. Hele den debat, der har stået på længe om autofiktion, er interessant at tænke ind i relation til Suzanne Brøgger. Hun siger selv, citeret i biografien, at “Når folk blev chokerede over den barske grufulde virkelighed i Dostojefskys bøger, svarede han: Ok, det er bare en afbleget version af virkeligheden. Virkeligheden er meget værre. Det samme vil jeg sige. Når nogen spørger, om det virkeligt er sandt, om jeg virkelig har oplevet det jeg skriver (…) Jeg må svare, nej, det er bare digt. Hvis jeg skulle skrive mine autentiske memoirer, ville de blive forbudt.”

Suzanne Brøgger har bedt Zeuthen skrive biografien, og har i den forbindelse givet hende adgang til personlige breve og dagbøger. Zeuthen har delt biografien op i emnedele fremfor stramt kronologisk, så kapitlerne hedder fx. “Mor”, “Far”, “Femme fatale”, “Den franske forbindelse”, “Myte” og lignende. Det virkede godt og giver en naturlig fremdrift tidsmæssigt. Det er helt klart en anderledes biografi. Den går meget tæt på, det er dybt personlige forhold, tanker, følelser og relationer der bringes frem i dagens lys. Der er citater fra dagbøger, brevkorrespondancer, tegninger, billeder, ja, selv en liste over erobringer og deres formåen i sengen.

IMG_3778

IMG_3687

Det overrasker mig, hvor personligt det er. Der er hede kærlighedsbreve mellem den purunge Suzanne og hendes ældre franske elsker. Der er store refleksioner i hendes breve, hun skriver modent og velovervejet.  Man fornemmer gennem bogen, hvordan hun modnes og udvikler sig til denne femme fatale, der ikke lader andre bestemme, hvad der kan lade sig gøre.

“Enten lange negle eller krigsreportage, enten seriøse og afdæmpede forfatterminer eller festskrud og eksibitionisme, synes mantraet at lyde.”

“De mange formaninger om, at hun bliver nødt til at vælge mellem intellekt og sexappeal, hvis hun vil tages alvorligt, afvises som “skizofrene” symptomer på en kulturel sygdom.”

Suzanne Brøgger accepterer ikke, at man ikke både kan blæse og have mel i munden. Hun rummer så mange modsætninger og handler i modsætninger.

Den tvetydighed hendes forfatterskab og liv rummer er med til at underbygge mytedannelsen – hvad er fiktion hvad er virkelighed?

“Myten er Suzanne Brøggers værn mod ensomhed.” Jeg ser det dog også som en måde at gemme sig på, for på trods af de meget personlige og saftige detaljer, er jeg stadig ikke sikker på, hvem hun er. Var det omvendt mig, der havde udleveret så personlige ting om mig selv og mit liv, ville jeg føle mig hudløst blottet. Brøgger gemmer hverdagen, tiden hvor hun møder sin mand og får et barn, har hun ikke ønsket, Zeuthen skulle skrive om. Suzanne Brøgger påtager sig en rolle, den rolle folk forventer hun påtager sig, og det er faktisk også ret karakteriserende for biografien.

Note:
Det er en god biografi, den er velskrevet, den er interessant og den er detaljeret. Herhjemme har jeg i spøg omtalt den som “Missekatte-bogen” overfor min kæreste, Brøgger er virkelig ikke nærig med detaljerne – heller når det gælder billeder. Jeg ved ikke hvad jeg havde forventet, men i hvert fald ikke det, jeg fik. Det er positivt ment, for det er en anderledes biografi – og det tager jeg hatten af for.

Jeg kan i øvrigt tilføje, sådan lidt på den #sortlitterærsamvittighed ‘s front, at jeg faktisk aldrig har læst noget af Brøgger. Det er ret pinligt, men nu er det sagt – og på min bestillingsliste på biblioteket er der allerede flere af hendes værker, for hendes biografi har givet mig lyst til at se nærmere på hendes forfatterskab. Hun kan uden tvivl skrive, det vidner de mange brev- og dagbogsuddrag om, og hun er reflekteret og har oplevet mere end almindeligt i sin opvækst når det gælder familierelationer og sexualitet.

IMG_3677

 

Har I læst Brøgger, og hvad kan I anbefale fra hendes forfatterskab?

Reklamer

Read Full Post »

IMG_3764

IMG_3765

Northanger Abbey af Jane Austen, forlag Viatone, oplæser Annette Grunnet, 7 t., 51 min.

Det her, det var en hård nød at knække, jeg ved ikke om det kun skyldes oplæseren, som jeg fandt virkelig kedelig, på grænsen til det irriterende, eller om bogen også ville have været svær at få hul på for mig. Jeg er i hvert fald mere end 2 timer inde i lytningen før jeg oplever et lille breakthrough og jeg bliver først for alvor fanget henimod slutningen. Birgitte opmuntrede mig, og sagde det blev bedre, hvis jeg hang i – og hun havde da heldigvis ret! Næsten 8 timers lydbog er altså meget lang tid, når man bare ikke er specielt grebet. Jeg gad nok vide, hvilken oplevelse, jeg ville have fået ved at læse bogen i stedet for – er det mon alene oplæseren, jeg kan give skylden for den meget tunge begyndelse?

Bogen handler om den 17-årige Catherine Morland, der gør sin debut i selskabslivet i Bath. Catherine er en naiv pige fra landet med en virkelig flyvsk fantasi. I Bath gør hun sig erfaringer med venskaber, kærlighed og ærlighed. Hun finder sig selv undervejs og lærer at navigere rundt på ligefremvis, for hendes hjerte befinder sig på rette sted.

Note:

Jeg kom til at holde af fortællingen tilslut, men min oplevelse har været blandet. Jeg elsker på ingenmåde fortællingen, men den viste sig at være fin og sød. Det irriterer mig lidt, og jeg spekulerer stadig på, hvor meget jeg kan give oplæseren skylden for – og jeg vil på ingenmåde anbefale at lytte til bogen i Viatones udgave. Måske findes der andre lydbogsversioner, der er bedre – hvis ikke, ville jeg læse bogen i stedet for…

Read Full Post »

“Du kan måske spørge min mor,” fortsætter pigen, “hun snakker meget med de gamle på plejehjemmet, hvor hun gør rent. Hun ved tit de underligste ting om folk. Hun kommer til begravelsen, altså hvis hun kan få fri. Hun har spurgt, om jeg vil med. Det gør jeg nok. Så meget sker der jo heller ikke heroppe, vel?”

IMG_3722

Og sådan blev det af Maren Uthaug, udgivet af Lindhardt og Ringhof 2013, sideantal 206, lånt på biblioteket

Nena må have smittet mig med sin entusiasme for Maren Uthaug. Jeg tror i hvert fald, det var derfor bogen kom med min hjem fra biblioteket en dag, jeg havde lokket mig familien med derop. Den stod bare der på hylden og var så fin og gul.

Det gør nu bestemt heller ikke noget, den kom med hjem. Det er en fin, underfundig bog om misforstået kærlighed, misforstået omsorg og det smerter at læse om et misforstået barn. Jeg fik en stor trang til at ruske “den onde” stedmor, mine tæer krummede sig sammen – gud, hvor er hun irriterende, og måske i virkeligheden det største barn i fortællingen.

Bogen handler om Risten, der bor med sin samiske mor og norske far langt mod nord. Da forældrene går fra hinanden flytter Risten med sin far til Sønderjylland og kommer nu til at hedde Kirsten. De flytter ind hos Grethe, der netop har modtaget en flok vietnamesiske bådflygtninge, der nu bor i kælderen. Kirsten knytter sig i sin ensomhed til drengen Niels og de to lever i deres helt egen verden. De voksne har ingen en anelse om, hvad der foregår i deres ensomme fællesskab, hvor fantasien får frit løb.

I sit voksenliv genser Risten sin mor og sit samiske barndomshjem helt oppe i Nordnorge, og det bliver naturligvis et møde, der på ingenmåde bliver som forventet.

Bogen er letlæst, men dyb og slet ikke som forventet. Den får en anbefaling med på vejen af mig.

IMG_3762

Read Full Post »

“I read a lot of classical books, like The Return of the Native and all, and I like them, and I read a lot of war books and mysteries and all, but they don’t knock me out too much. What really knocks me out is a book that, when you’re all done reading it, you wish the author that wrote it was a terrific friend of yours and you could call him up on the phone whenever you felt like it.”

IMG_3718

The Catcher in the Rye af J. D. Salinger, org. udgivet 1951, denne udgive af Penguin Books, sideantal 192, lånt på biblioteket, læst på engelsk.

Stine anbefalede mig at læse The Catcher in the Rye, da hun læst min anmeldese af The Perks of being a Wallflower, da der er visse paralleller mellem bøgerne. I The Perks of being a Wallflower læser Charlie i øvrigt også The Catcher in the Rye (gør han ikke – nu bliver jeg lige i tvivl?).

The Catcher in the Rye handler om den unge Holden, der har svært ved at finde sig selv og sin plads i verden. Han er blevet smidt ud af adskillinge skoler. Han er formentlig begavet nok, men det er svært at blive voksen, det er svært at finde sin identitet, det er svært at forholde sig til den bagage, man har med hjemmefra og det har en stor indflydelse på hans skoleliv – som naturligvis foregår på kostskoler. Holden er ikke en troværdig fortæller – han siger selv, efter han har storløjet for en skolekammerats mor, at:

“The I started reading the timetable I had in my pocket. Just to stop lying. Once I get started, I can go on for hours I feel like it. No kidding. Hours.”

Holdens søskende er vigtige for ham, han er tættere på dem end sine forældre. Hans storebror D.B. bor i Hollywood og skriver manuskripter, hans anden bror (som betød meget for ham) er død og så har han en lillesøster, som han er meget glad for.

Sproget bærer tydeligt præg af at være slangagtigt og “ungdommeligt”, alle omtales som “old” old Sally, alle er “phonies” og det er godt at have en masse “dough”. Vendinger som “That was killing me”, “I really was” og “If you want to know the truth” bruges hyppigt og er med til at understrege fortællingen (op til flere gange).

Sproget (det ungdommelige) synes jeg klart har paralleller til The Perks, og så naturligvis de to protagonister, som begge har det svært i deres ungdom. Det er smerteligt at blive voksen, det er svært at tage ansvar for sit eget liv og lære at omgås andre. Stephen Chbosky er kraftigt inspireret af Salinger, og har skrevet en moderne version af The Catcher in the Rye. Handlingerne er forskellige, og de fleste lighedstræk findes hos de to protagonister, Charlie og Holden.

Jeg kunne godt lide bogen, og læste den hurtigt. Jeg tror, det er værd at læse den på originalsproget (som jeg gjorde), for jeg forestiller mig, at en del af de sproglige detaljer vil gå tabt i en oversættelse.

IMG_3719

IMG_3720

Har I læst The Catcher in the Rye? Hvordan ser i The Perks of being a Wallflower vs. The Catcher in the Rye?

Read Full Post »

“Hun og jeg plejede at bytte bøger, vi diskuterede i det uendelige, drak billig whiskey og havde almindelig hverdagssex med hinanden. Alt det sædvanlige, forstår sig.”

IMG_3576

 

En vild fårejagt af Haruki Murakami (org. “Hitsujo o merguru boken”), oversat fra den engelske version “A Wild Sheep Chase”, udgivet på dansk i 1996 (org. 1982) af forlaget Klim

Det er min første Murakami bog. Havde det ikke været for min læseklub, havde jeg med al sandsynlighed ikke læst denne bog. Trækopfuglens Krønike står ulæst på min reol. Jeg begyndte på den og gik fuldstændig og aldeles død i den, så jeg vil ikke prale af, at Murakami ligefrem stod allerøverst på min to-be-read-liste. På trods af det gik faktisk rigtig fint med at få læst bogen, det var ikke en kamp at komme igennem den, men det var heller ikke just en page-turner.

Bogen handler om en navneløs fortæller, konen er skredet – og han sidder alene tilbage i sin lille lejlighed med en gammel kat, der ikke kan så meget andet end at prutte. Han finder en ny veninde med meget sensuelle ører, ører så fantastiske, at de er små kunstværker.

“En enkelt forbløffende dristig kurve delte skarpt billedplanet op, andre snoede sig i yndefulde fletværk af diskrete skygger, og atter andre bar som antikke freskoer spor af forgangne aldres myter. Men øreflippens myge kød overgik alt det andet og transcenderede al skønhed, al begær.”

Pludselig en dag bliver hans kompagnon kontaktet af en mystisk mand med et bizart ønske, og hovedpersonen er på ingen tid involveret i jagten på et får – et helt bestemt får med en stjerne på ryggen.

Handlingen er på ingenmåde nem at beskrive, der er så mange “afstikkere” og historien er bizar. Murakami skriver hverdagsrealisme og han skriver magisk realisme, jeg havde derfor ingen idé om hvad jeg kunne forvente undervejs i bogen – alt er muligt, når det magiske element inddrages. Jeg sad forvirret tilbage, da jeg lukkede bogen – men glad for at vi skulle diskutere den i læseklubben. Der er bestemt meget at snakke om, og mange spidsfindigheder, men for mig går det nok bare ikke op i en højere enhed – jeg kan ikke se den røde tråd i den samlede historie. De kommentarer, jeg har læst om bogen, siger, den kan læses som et billede af Japans historie – det er en mulighed, jeg kender imidlertid ikke nok til deres historie til at afgøre det.

Jeg har efterfølgende læst, at En vild fårejagt ikke er en god første Murakami bog, men det er min første, og muligvis også sidste?!

IMG_3597

Har I læst Murakami? Hvad synes I om hans måde at skrive på? Og kan I gøre mig klogere på ham – og måske også En vild fårejagt?

Read Full Post »

Oktober har budt på 5 bøger. 3 bøger og 2 lydbøger, for at være mere præcis.

IMG_3663

Oktober var også måneden hvor jeg deltog i mit første read-a-thon, en rigtig god oplevelse – omend familien også gjorde krav på sin del af opmærksomheden i de 24 timer.

1.
Månedens første bog var en rigtig klassiker, nemlig F. Scott Fitzgeralds The Great Gatsby, som jeg ejer i den smukke, smukke Pinguin udgave. En fin bog, smukke udenpå såvel som indeni – Fitzgeralds sprog er lækkerier for øjne og sind.

2.
Paris af Edward Rutherfurd var oktobers anden bog. Den sidste halvdel af denne moppedreng af en bog fik jeg læst i forbindelse med read-a-thon’et. Det har helt sikkert været medvirkende til, at jeg fik læst (og hørt) flere bøger denne måned. Bogen var fin nok, men jeg blev forvirret at de hop i tiden, som jeg ikke har været vant til fra de tidligere Rutherfurd-bøger, jeg har læst. I min optik gjorde det ikke noget for historien, det bidrog på ingen måde til at øge spændingen. Bogen er dog værd at læse trods alt.

3.
Netlydbog.dk har endelig fået deres app Ereolen til at fungere med Iphones, hurra! Månedens tredje bog er derfor også en lydbog. En rigtig hyggelig en af slagsen, nemlig Det lille hus i den store skov af Laura Ingalls Wilder. En bog jeg på det varmeste kan anbefale som lydbog. Oplæseren er god, historien relativ kort og så er den bare hyggelig og fuld af barndommens gode minder.

4.
Endnu en lydbog, Det lille hus på prærien af Laura Ingalls Wilder – lidt længere end den forrige, men stadig helt igennem anbefalelsesværdig som lydbog. Try it!

5.
Tore Skeies bog om Jomfruen fra Norge er månedens sidste bog. Skeie mestrer til fulde at formidle historien for helt almindelige mennesker, ikke i roman form, men noget der ligner. Det er interessant.

IMG_3662

Har I haft nogle gode læseoplevelser i oktober?

Read Full Post »

“Vi ved mere om adelen end om almuen, mere om mændene end om kvinderne, og vi ved mere om de voksne end om børnene. Allermindst ved vi om pigerne. Det gælder også kongedøtre.”

IMG_3619

IMG_3545

Jomfruen fra Norge af Tore Skeie, udgivet på dansk i 2014 (org. 2012), 317 sider, anmeldereksemplar fra Gads Forlag

“Hun blev et symbol på det, de havde mistet, på en forgangen og romantiseret tid. De kaldte hende “The Maiden of Norway” – jomfruen fra Norge.”

Trods titlen, handler bogen ikke om Jomfruen af Norge. Alligevel er jomfruen (eller jomfruerne, der er flere) hovedpersonen, fordi alting sker med hende som omdrejningspunkt. Jomfruen er en overordentlig vigtig brik i det politiske magtspil i middelalderens Skandinavien. Piger på denne tid har ringe værdi i forhold til sønner, men da denne jomfru, ikke har nogen brødre, er hendes værdi langt større end sædvanligt. Men hvem skal være den heldige? Jomfruen bliver allerede som helt lille lovet bort, hendes rolle som diplomatisk virkemiddel er en yderst vigtig for hvilken vej magtbalancen tipper, og for Norges fremtid. Loyalitet er en by i Rusland, familiebånd og søskendekærlighed er nærmest ikke eksisterende – enhver er sig selv nærmest, og det er helt almindeligt at være “vendekåbe”, hvis det er til egen fordel. Den lille jomfru bliver lovet bort mere end en gang, tiderne skifter, og den mest fordelagtige ægtemand er ikke nødvendigvis den samme fra år til år.

Tore Skeies bog er ikke en roman, den er heller ikke en tung historisk kilde. Bag på bogen står, der om Skeie, at han er en krydsning mellem en historiker og en forfatter – og det er faktisk helt rammende for, hvordan man skal karakterisere bogen, for med det i mente, forstår man, at der er tale om en historisk korrekt fortælling pakket ind som en roman. Skeie inddrager kilderne i sin tekst, og diskuterer dem – for at give læseren en forståelse af kildernes troværdighed eller mangel på samme. Han er endvidere god til at hjælpe læseren med at forstå, hvordan f.eks. tidens ridderkultur opfattes i samtiden eller hvad “den lille istid” er – det er derfor ikke en forudsætning, at man som læser har en stor baggrundsviden om tiden, for at forstå historien og den historiske sammenhæng.

Det er en interessant bog, og kan du lide at blive klogere på historie, riddere, magt, ære, politik, konger og skønjomfruer, så kan jeg anbefale dig at læse bogen – du må blot ikke forvente en skønlitterær historisk roman – den her bog kan noget andet.

I øvrigt er jeg helt vild med indpakningen. Bogen er simpelthen så fin med guldmotiv på sort baggrund med røde detaljer. Det giver ekstra plusser i min bog, at det visuelle også er lækkert.

IMG_3618

Kender I andre gode historiske fortællinger? Og har I læst denne her?

Read Full Post »

Older Posts »

Sus' bogblog

Fantasy, Science Fiction, YA, Romance. Boganmeldelser, Cover Releases, Book Hauls, Kommende Udgivelser.

Book Snob

FOR DISCERNING READERS

Reader's Retrospect

"No two persons ever read the same book." - Edmund Wilson

nenaskov

Min kærlighed til bøger og så meget mere!

GOWNSANDROSES

- mest om bøger og lidt af hvert

Tanker om sproget

- mest om bøger og lidt af hvert

Windblown Pages

The world was hers for the reading

LaRaLiL

- mest om bøger og lidt af hvert

My:minMy

- mest om bøger og lidt af hvert

bare WUNDERBAR

- mest om bøger og lidt af hvert

Annes Køkken

- mest om bøger og lidt af hvert

Bøgernes Univers

- mest om bøger og lidt af hvert

Den lille bogblog

- mest om bøger og lidt af hvert

Paperback Castles

- mest om bøger og lidt af hvert

CookieCrumble

- mest om bøger og lidt af hvert

Anne au Chocolat

- mest om bøger og lidt af hvert