Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Archive for oktober 2015

IMG_6301

“Peter Pan” frit fortalt af Bjarne Reuter efter “Peter og Wendy” (udg. 1911), udgivet 1991 af Forlaget Gyldendal, fået i julegave i 1995, min bogreol, læst til read-a-thon 2015, 138 sider

Jeg har ikke før læst Peter Pan, men jeg har set filmen i et utal af udgaver – og kender derfor den grundlæggende historie. Her er den genfortalt af Bjarne Reuter i en letlæselig og børnevenlig version. Bogen er illustreret af Klaus Albrectsen, og det er super hyggeligt med illustrationer, men nogle af dem er lidt uhyggeligt i den her version – se blot på Peter Pan ovenfor.

IMG_6440

Bogen var hurtigt læst, og et rigtig fint valg til en begivenhed som read-a-thon. Den vil helt bestemt også egne sig glimrende som højtlæsningsbog eller en læs-selv-bog for en nyere læser.

Jeg har læst, genlæst og elsker Bjarne Reuters bøger Når snerlen blomstre og Vi der valgte mælkevejen, som er efterfølgere til Zappa. Han skriver forrygende, jeg elsker hans måde at lege med ordene på. Den frihed har han ikke taget i den her bog, men konceptet og modtager er også anderledes. Jeg kunne godt finde på at læse den originale Peter Pan på et tidspunkt, jeg håber den er lidt mere dyster og detaljeret end denne version.

Read Full Post »

“Dagens sidste spøgelsestime glider
under bordet beruset
af tågerne
fra mine mørkeste drømmes
præludium”

IMG_6308

Dagene løber halt af Martin Nørgaard (Digte), udgives på fredag den 30. oktober 2015 på forlaget Snepryd, modtaget som anmeldereksemplar af forlaget, læst til read-a-thon 2015, 39 sider

Digte er for mig en lidt finurlig størrelse. Jeg ved ikke altid, hvordan jeg skal forholde mig til dem. De fascinerer mig og de forvirrer mig. Nogle ord er smukke og brænder sig ind i min sjæl, jeg har lyst til at læse dem igen og igen – andre gange ryster jeg forvirret, irriteret på hovedet over uklarheden – er det ord efter ord blot for ordenes skyld eller er der en dybere mening, som jeg ikke kan forstå? På trods af ambivalensen kan jeg ikke lade være med at læse en digtsamling i ny og næ.

Dagene løber halt er skrevet af aarhusianske Martin “Tidsrøver” Nørgaard, og er hans debut. Jeg kan altid godt lide, når jeg kan genkende steder fra min by i litteraturen. Referencerammen giver et genkendelsens sug i maven.

Digtsamlingen er lille, og coveret “beskidt”, der er ringe fra en kaffekop rundt om på siderne, hvilket alt sammen er med til at give et autentisk præg. Som om man bedre kan fornemme digteren i den anden ende, der sidder ud på de sene timer med sin kaffe og sin pen.

IMG_6309

Fornemmelsen af den røde tråd i digtsamlingen, dagene der løber forbi, dagenes forskellige tidspunkter, morgen, nat, tidligt, sent, fortid, nutid. Jeg kan godt lide, når jeg bliver “hjulpet lidt på vej”, taget i hånden, så jeg ikke farer mere vild end højest nødvendigt, men kan bevæge mig inden for titlens ramme.

Digtene i digtsamlingen efterlader mig både forvirret og ramt. Som altid er der digte, jeg har svært ved at se en mening i, hvor forståelsen udebliver og andre, der rammer mig, og som jeg må læse igen og igen for at lade ord og betydning ætse sig ind i mit sind.

IMG_6310

Læs mere om Martin Nørgaard på facebook og tjek receptionen for bogudgivelse på fredag ud her.

Read Full Post »

IMG_6411

Vi var løgnere af e. lockhart (oversat fra amerikansk efter “We were liars”), udgivet 2015 (org. 2013) på forlaget Høst & Søn,  læst til readathon efteråret 2015, vundet hos Simone fra Boghjørnet, min bogreol, 229 sider

Den hemmelige bog, hvor det er bedst at vide så lidt som muligt før man begynder at læse den. Jeg vidste sådan set heller ikke så meget andet end netop det. Jeg læste og læste og ventede på det twist, jeg vidste måtte være uundgåeligt for historien. Det kom og jeg blev naturligvis overrasket, og det var en udmærket oplevelse og alt det der. MEN. Jeg er slet ikke oppe ringe over bogen, på ingenmåde. Selvom “hysteriet” har lagt sig, så har den bare været så hypet, at mine forventninger har været svære at indfri. Det er sådan set en skam, for det er en rigtig interessant bog, med en ligeså interessant skrivestil. Skrivestilen er vidst noget man enten kan li’ eller ikke kan udstå – jeg synes, det fungerer godt.

På bogens “flap” står der følgende: “Vi var løgnere er en sofistikeret spændingsroman. Læs den. Og hvis nogen spørg dig, hvordan den slutter, så LYV.”

Jeg synes, bogen er rigtig fint sat sammen, den er interessant at læse, og nej, jeg havde ikke luret “twistet”. Jeg vil nu ikke kalde det en spændingsroman, men det er en fordel ikke at vide noget om slutningen… men sådan er det jo ofte. Jeg vil i alle tilfælde helst være fri, men indrømmet, den her bog er båret af slutningen – så hold tæt! Det vil jeg også gøre, og derfor røber jeg ikke mere om handlingen, da det også var med denne uvished, jeg selv trådte ind i bogens univers.

Note: e. lockhart er pseudonym for Emily Jenkins, der udgiver sine YA-bøger under dette pseudonym. Det er hendes første bog på dansk.

IMG_6412

Har I læst Vi var løgnere – og hvad synes I? Er den for hypet?

Read Full Post »

Årets tema er FREMTIDEN. Fremtiden er et flerfacetteret tema, der sætter adskillige spørgsmål i spil; litteraturen materielle og digitale former til forfatternes fremtidsforestillinger. Fremtiden er teknologiske landvindinger, der ikke bare sætter litteraturen i et nyt lys, men også udforsker de omgivelser, denne litteratur kommer ud af og skriver sig ind i. Fremtiden ændrer på vores forhold til os selv og til hinanden, til tingene, vi omgiver os med, til maskinen og til naturen. Fremtiden er de debuterende forfatteres stemmer, men også de garvedes erfarne råd. Fremtiden er den usikre grund, men også det håbefulde mulighedsfelt. Vild med ORD vil bringe forskellige stemmer til debatten om morgendagens dystopier, drømme og visioner i litteraturen såvel som i det miljø, den er en del af. 

(fra Vild med ORDs hjemmeside)

IMG_6371

Vild med ORD er en litteraturfestiaval i Aarhus, og i lørdags var jeg for første gang til litteraturfestival i min by og (pinligt nok) også på mit første besøg på Dokk1.

Jeg havde glædet mig rigtig meget, og lagt planer, så jeg kunne nå mest muligt – og jeg var spændt på, om jeg kunne følge min plan. Jeg kan godt afslører, at det kunne jeg ikke! Det gik “galt” allerede fra starten. Jeg var der førend planlagt og nåede derfor med til et arrangement om “Litteraturens frontier: Nordatlanten”. Jeg dumpede ned midt i en oplæsning af Vonbjørg Vang og lidt tekniskknas, da den danske oversættelse af hendes digte ikke helt ville makke ret på storskærmen. Efterfølgende læste grønlandske Jessie Kleemann op, på dansk heldigvis, af sine digte – meget fine og tankevækkende. Helt kort til slut var der en debatrundte om Arktis, nationalfølelser, dystopiske fremtidssyn mv. Det fremgik ikke af programmet, at forfatterne ville læse op, men jeg synes, det var fint, de gjorde det, da jeg i hvert fald ikke kendte deres tekster – og man på den måde fik en indsigt og forståelse for den efterfølgende debat.

Jeg hørte kun to af de tre forfattere læse op, og især Jessie Kleemann fandt jeg interessant. Hun udgiver efter planen sin digtsamling næste år, og den skal jeg helt sikkert holde øje med. Lyrik egner sig i øvrigt utrolig godt til oplæsning, det giver en anden ro, rytme og eftertænksomhed, end når man læser ordene selv. Jeg kan i hvert fald godt have en tendens til at læse for hurtigt og ikke dvæle nok ved ord og betydning.

IMG_6349

Jeg blev i Den lille sal og ventede spændt på næste arrangement med Maren Uthaug. Mit kendskab til Maren Uthaug, strækker sig til, at jeg følger Marens Blog og har læst hendes skønlitterære bog, Og sådan blev det, og så har jeg hørt mange af Nenas lovprisninger. Selvom jeg synes, Marens tegninger er finurlige og sjove – så slog hun dog først for alvor benene væk under mig på Dokk1 i lørdags. Den stod på live-tegning og efterfølgende samtale mellem Maren, hendes to redaktører og Gitte Winneche.

Jeg er fan af live-tegning, hold nu op, hvor er det skægt! Helt vildt underspillet, sjovt, alvorligt og med “punch-tegninger” på præcis de rette steder. Det er bedre end stand-up!

IMG_6356

Maren selv sidder bare med pokerfjæs (stort set) og tegner, helt cool.

IMG_6353

IMG_6357 IMG_6358

I lørdags, til arrangementet, var der også verdens præmiere på Marens nye, interaktive e-bog “Den lyse side”. Bogen er tidligere udgivet i almindeligt papirformat, men genudgives nu i det her helt nye format som e-bog med levende billeder. Jeg købte selv bogen “Den lyse side” efter arrangementet og fik en version af e-bogen med i købet. Bogen er læst, e-bog glæder jeg mig til snart at bladre i, mens jeg klukker for mig selv.

Jeg gav køb på mit planlagte program, og ventede på at få Marens signatur og en af hendes karakteristiske tegninger i min nyindkøbte bog.

IMG_6363 IMG_6366

Næste punkt på mit program var “De smukke unge mennesker”, hvor fremtidens litterære stemmer, Victor Boy Lindholm, Nat Bloch Gregersen, Pernille Abd-El Dayem og Caspar Eric skulle læse op. Jeg kunne desværre ikke komme ind, da jeg kom for sent (signeringen var vigtig!), hvilket var forståeligt – jeg havde selv oplevet det som lettere forstyrende med folk, der kom og gik, under oplæsningerne til mit første arrangement om Nordatlanten. Senere hørte jeg, at Caspar Eric desværre heller ikke var dukket op, og det var egentlig primært ham, jeg var kommet for at høre.

I stedet gik jeg videre til endnu et punkt på min liste, nemlig hvad der skulle have været Maria Helleberg i interview med Adrian Hughes, men som på grund af sygdom, blot var Adrian Hughes. Det lykkedes ham nu med stort engagement, humor og vid at fortælle om Thomasine Gyllembourg (mor til Johan Ludvig Heiberg), der er hovedperson i Hellebergs nyeste roman, Thomasines Frihed.

Thomasine er, i min optik, en yderst interessant historisk person. Jeg har læst og genlæst Som Svalen af Anne Marie Ejrnæs, der handler om Thomasine, og det er en virkelig anbefalesværdig bog, hvis man er til historisk fiktion. Jeg har imidlertid haft mindre lyst til at læse Maria Helleberg, selvom jeg ellers altid har elsket hendes bøger, efter jeg læste Kongens Kvinder, som var for tung og lang i spyttet efter min smag. Heldigvis fik Adrian Hughes ændret på det – og det kribler nu i fingrene på mig efter at få bogen Thomasines Frihed i min besiddelse (arg! den kan ikke reserveres på biblioteket endnu!).

IMG_6369

Efter arrangementet med Adrian Hughes var der en hel time til det næste arrangement, jeg gerne ville se, med Stine Pilgaard. Jeg havde tjekket Bogmessen ud og gik lidt rundt om mig selv, inden jeg besluttede at forbarme mig over min syge kæreste og i stedet tage hjem og passe ungerne, så han kunne hvile sig lidt (Jeg er så sød!).

Tak for en god oplevelse, og min debut, på både Dokk1 og til Vild med ORD.

IMG_6372

Jeg kunne godt finde på at deltage i Vild med ORD en anden gang, hvis der er tilstrækkeligt med interessante mennesker på programmet og ikke mindst, at det kan gå op i en højere enhed, så arrangementerne ikke overlapper hinanden (for meget).

Udover de spændende arrangementer, så er det jo også en oplagt anledning til at møde nye og gamle bekendtskaber og småsludre lidt om bøger, litteratur og den slags fælles interesser.
_________________________________________________________________________________________

Har I været til Vild med ORD? Hvad synes I om festivalen, og hvilket arrangement var det bedste?

Jeg har fået min adgangsbillet af Vild med ORD men ord og holdninger er mine egne.

Read Full Post »

IMG_6408

Honeymoon i Paris af Jojo Moyes (org.titel “Honeymoon in Paris”), udgivet 2014 (org. 2012) på forlaget Cicero / Rosinante & Co., lånt på biblioteket, 119 sider

Honeymoon i Paris er en lille fin forhistorie til Hende du forlod, som jeg læste tidligere på året. Selvom jeg har læst bøgerne i omvendt rækkefølge, så har det egentlig ikke det store at sige – faktisk synes jeg, det virkede meget naturligt med en lille sød sløjfe på de to kærlighedshistorier, jeg kendte fra Hende du forlod.

Bogen kan sagtens læses for sig selv, men da der er tale om en lille bog (bogstaveligt talt, den er vitterligt ikke ret stor) med få sider – så giver det ikke så meget mening. Der er for lidt fyld i historien til, at den har kraft alene, men den har det i kombination med Hende du forlod.

IMG_6409

Hvad synes I om disse små bøger, der bliver udgivet – de er nuttede i deres miniformat, men hvad med det indholdsmæssige?

Read Full Post »

“Der er kun ét svar, og jeg kan godt sige dig, hvad det er, for jeg ser det hver dag. Man skal leve livet. Og man skal kaste sig ud i tingene og forsøge at lade være med at tænke over de skrammer, man risikerer at få.”

IMG_6340

Efter dig af Jojo Moyes (org.titel “After You”) (Mig før dig #2), udgivet 2015 på forlaget Cicero, modtaget som anmeldereksemplar af forlaget, 400 sider

Louisa Clark tumler rundt, og kan ikke rigtigt finde sine egne ben igen, ovenpå den voldsomme oplevelse, bekendtskabet med Will Traynor førte med sig. Efter hun har læst hans brev i Paris, har hun rejst rundt, boet og arbejdet i Paris og nu befinder hun sig i en trøstesløs lejlighed i London (med en fed tagteresse dog) og et dødsygt job på en pub i lufthavnen.

Jeg var, som så mange andre, meget spændt på, om Jojo Moyes kunne formå at genskabe noget af magien fra Mig før dig. Historien, og stemningen, var lidt lang tid om at komme igang, men det lykkes Moyes at finde Louisa Clark-magien frem igen. Det er sjovt at være tilbage hos Louisa, og se hvordan det går hende – og så langt, synes jeg, det lykkes fint, men slutningen, har jeg det altså ikke så godt med. Jeg synes, den er besynderlig, som om Moyes lige vil bevise, at Wills opfordring til Louisa om at “leve livet”, gennemføres. Det bliver unaturlig og forceret i min optik. På en måde giver Moyes sig selv en mulighed for at vende tilbage til Louisa Clark endnu engang, hvis lysten skulle melde sig – og den mulighed ville hun måske ikke kunne havet givet sig selv, hvis afslutningen havde været anderledes. Er det tilfældet, synes jeg nu nok, det er en vildt dårlig begrundelse for en slutning. Summassummarum, jeg kan ikke li’ slutningen, hvad end præmissen for den så har været! Det ændrer naturligvis på ingen måde det faktum, at bogen selvfølgelig skal læses af alle, der elsker Mig før dig. Sådan er dét bare.

Har I læst Efter dig, har I planer om det? Og hvis I har, hvad synes I om slutningen?

IMG_6339

Read Full Post »

“Selv om jeg ikke tror på Gud, overtalte jeg sidste år mor til at lade mig deltage i det katolske kirkekor i byen, bare så jeg kunne synge Mozarts Kyrie til påske. Jeg kan ikke rigtig synge, men det er sådan, at hvis man lukker øjnene, når man synger på latin, og stiller sig helt omme bagved og samtidig holder en hånd ind mod den kolde stenmur, så kan man lade, som om man  er i Middelalderen. Det var derfor, jeg gjorde det. Det var det, jeg var med for.”

IMG_6334

Lad ulvene komme af Carol Rifka Brunt (org.titel “Tell the Wolves I’m Home”), udgivet af Lindhardt og Ringhof i 2015 (org. 2012), bogen er modtaget som anmeldereksemplar af Lindhardt og Ringhof, 430 sider

1987 i en forstad til New York bor 14-årige June med sin mor, far og storesøster Greta. Junes fortrolige er onklen Finn, der dør af AIDS og lader June alene tilbage med en sorg, hun har svært ved at dele med nogen.

June står på kanten mellem barndom og ungdom. Hun har få venner, og føler sig helt alene efter Finns død. Junes mor og far er fraværende (de er revisorer, og det er regnskabsæson) og storesøster Greta og June er gledet fra hinanden. June ynder at opholde sig i skoven nær familiens hjem, hvor hun går ud og forsøger at forestille sig, at hun lever i Middelalderen, og en helt anden verden.

Der er flere ting om onkel Finn, June ikke har haft kendskab til, eller forstået, som efter hans død ligeså langsomt bliver klare for hende – og ændre på hendes forståelse af ham som person, og deres forhold. Det indvirker på hele familien, og rusker godt rundt i deres små hemmeligheder, opfattelse og holdninger.

Jeg synes, det er forfriskende med en bog, der foregår i en tid, hvor der ingen sociale medier og mobiltelefoner er. Det hele er lidt old school og det på trods, så er teenagefølelserne jo genkendelige. Uanset tidsperioden skal man som ungt menneske finde sig selv og sit ståsted, og sit mod.

Bogen giver også et billede af AIDS i en tid, hvor sygdommen stadig var omgæret med stor uvidenhed – og med ligeså stor dødelighed. Hvor homosexualitet og AIDS hænger uløseligt sammen. Når man læser bogen er det nemt at sidde retrospektivt og finde AIDS-hysteriet for ja, hysterisk, men man må jo huske at uvidenhed meget nemt kan skabe stor frygt.

Det er en utrolig fin bog, der på sart og enkeltvis skildrer en ung piges rejse ind i de voksnes rækker, hvordan sorgen er med til at modne hende og give hende et andet syn på tilværelsens mange muligheder. Smukt.

IMG_6335

Read Full Post »

Older Posts »

Sus' bogblog

Fantasy, Science Fiction, YA, Romance. Boganmeldelser, Cover Releases, Book Hauls, Kommende Udgivelser.

Book Snob

FOR DISCERNING READERS

Reader's Retrospect

"No two persons ever read the same book." - Edmund Wilson

nenaskov

Min kærlighed til bøger og så meget mere!

GOWNSANDROSES

- mest om bøger og lidt af hvert

Tanker om sproget

- mest om bøger og lidt af hvert

Windblown Pages

The world was hers for the reading

LaRaLiL

- mest om bøger og lidt af hvert

My:minMy

- mest om bøger og lidt af hvert

bare WUNDERBAR

- mest om bøger og lidt af hvert

Annes Køkken

- mest om bøger og lidt af hvert

Bøgernes Univers

- mest om bøger og lidt af hvert

Den lille bogblog

- mest om bøger og lidt af hvert

Paperback Castles

- mest om bøger og lidt af hvert

CookieCrumble

- mest om bøger og lidt af hvert

Anne au Chocolat

- mest om bøger og lidt af hvert