Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘1930’erne’

 

Mus og mænd af John Steinbeck, (org. titel “Of Mice and Men”), hørt som lydbog på eReolen, oplæst af Paul Becker, 3 t., 12 min., 4/5 stjerner

Endnu et flueben kan sættes på listen, og således er to bøger ud af de syv vinget af.

Steinbeck kan noget, og min (sparsomme) erfaring siger mig, at det særligt er i de korte romaner, han formår at skabe en helt særlig stemning. Fra begyndelsen af mærkes Læs mere…

Reklamer

Read Full Post »

Skærmbillede 2015-01-07 kl. 09.09.55

Billedet er lånt fra Hannevibekeholst.dk

Knud, den store af Hanne-Vibeke Holst, læst som e-bog, forlaget Gyldendal, udgivet 2013

Sikke en fantastisk bog at starte ud med i det nye år. Den er simpelthen kuldegysende god, sådan en bog, der kryber helt ind under huden – og bliver der.

Bogen handler om Hanne-Vibeke Holst far, Knud Holst. Det er en bog om at være anderledes, at have et dedikeret mål i livet, om kærlighed, vilje, barndom, familie, venskab, litteratur, alkohol, svigt, utroskab. Knud vokser op i fattigekår hos sin far og mor, der kommer to små brødre til, en overlever ikke. Knud er anderledes og slet ikke en arbejdsmand, som sin far. Han skriver digte, tegner og maler. Han er en følsom dreng. Selvom faderen ikke er meget for det kommer Knud i realen og videre på gymnasiet. Han stifter familie, han skriver, han lever, han går i opløsning. Højt at flyve, dybt at falde.

Jeg er dybt imponeret over hvor følelsesfuldt, barsk og smerteligt, Hanne-Vibeke Holst kan skrive om sin far, om sig selv, om sin familie. Det er så troværdigt og det rammer så hårdt, at jeg næste ikke kan forestille mig, hvordan Hanne-Vibeke Holst må have haft det, mens hun skrev. At hun har kunnet skrive denne bog om sin far, sætte sig i hans sted.

Note:
Det er en vidunerlig smuk, smertefuld og barsk bog om livet. Selvom jeg har læst Hanne-Vibeke Holst før, så skriver hun i denne bog som jeg aldrig har oplevet hende før. Det her en en must-read roman, hvis du spørger mig.

Read Full Post »

“Shoot all the bluejays you want, if you can hit ‘em, but remember it’s a sin to kill a mockingbird.”

IMG_3081

To Kill a Mockingbird af Harper Lee, udgivet første gang i 1960, Penguin Books, 285 sider, org.sprog engelsk, læst på engelsk

Det eneste jeg vidste om denne bog inden, jeg tog fat på den, var, at den handlede om en familie, hvor faderen er advokat og skal forsvare en sort mand og at historien er fortalt ud fra en lille piges synsvinkel. Det undrede mig derfor også, at den til at begynde med handlede om alt muligt andet end lige netop konflikten mellem sort og hvid. Man hører om familien; pigen Scout, hendes storebror Jem og deres far Atticus, deres liv, naboerne, de skønne lange somre, hvor legekammeraten Dill kommer til byen. Første del af bogen handler desuden særlig meget om familien Radley, som holder sig for sig selv – ingen har set sønnen Boo Radley i flere år – især dette optager Scout, Jem og Dill, og de gør flere forsøg på at komme mysteriet nærmere.

Den handler naturligvis også om, at Atticus får en sag, hvor han skal forsvare en sort mand, som er beskyldt for voldtægt af en hvid kvinde. Vi er i 1930’ernes USA, i sydstaterne, hvor racisme er helt almindeligt, sorte mennesker anses som andenrangsborgere – og blanding af racer er på ingen måde velset. Det er derfor også en stor begivenhed i den lille by, da denne sag skal behandles ved retten, for det handler om langt mere end skyldsspørgsmålet i selve sagen. Bogen handler også om uskyldens barndom, hvordan det er at blive ung, ikke at være barn, men stadig heller ikke voksen – og helt banalt om det gode vs. onde.

Fortælleren er den lille pige Scout, og selvom hun er en begavet pige, bærer historien også præg af hendes til tider naive syn på tingene og ditto handlemåde. Det er også ganske befriende på sin vis at få fortalt en klassisk racehistorie på denne måde, da den så er renset for den voksnes bedrevidenhed og “forgiftede” syn på hvordan tingene er.

Det tog mig lidt tid for alvor at blive fanget af historie, den var ikke svær at komme igang med, men den handlede bare om noget helt andet i begyndelsen end jeg havde forventet. Jeg blev fuldstændig indfanget og kunne ikke lægge bogen fra mig nær slutningen – der rammer den virkelig.

Jeg kan helt klart anbefale dig at læse denne skønne klassikker, hvis du endnu ikke har fået det gjort. Det er en god bog at have læst, da der refereres til den i et utal af andre romaner – fx. Niceville, The Perks of Being a Wallflower og selv den nye Ken Follett-bog jeg er ved at læse pt. Ikke af den grund alene selvfølgelig, bogen i sig selv er helt sikkert også læseværdig.

Bogen er i øvrigt den første bog, jeg har læst sammen med min nye læseklub.

IMG_3055

IMG_3056

Kan I komme på andre romaner, som henviser til To Kill a Mockingbird – og kan de anbefales?

Read Full Post »

“Jeg har tit nok været bange for livet, men aldrig for døden.”

foto 4

 

Tove Ditlevsen Om sig selv, udgivet på Gyldendal i 1975
Lånt på biblioteket

Tove Ditlevsen indleder med at skrive, at det egentlig er lidt skørt at skrive en bog om sit eget forfatterskab, hun siger bl.a. at “Det er lige så umuligt at vurdere det sagligt som at se sig selv i øjnene uden spejl.” Muligvis er det ikke sagligt, men det er bestemt interessant, virkeligt interessant faktisk! 

En af de første forskelle jeg bemærkede ved denne bog og Ditlevsens andre bøger, er helt klart det mere saglige tonefald (ha, så lidt saglighed er der), stadig utrolig velskrevet, men langt mere nøgternt og mindre melankolsk end hendes skønlitteræreudgivelser og digtene. Jeg synes, det er en virkelig fin idé at skrive om sit eget forfatterskab, som læser giver det mig et bedre indblik i tankerne med værkerne og jeg får en større forståelse for både indhold og baggrunden for tilblivelsen af dem. 

foto 8

Bogen er prydet af billeder af Ditlevsen og hendes familie, og er med til at illustrere ord og handling. Der er uddrag af digte, korte noveller (eller essays, som Ditlevsen ynder at kalde dem – hvori er den store forskel?!) og uddrag af skønlitterære værker.

Jeg slugte bogen, jeg synes den er fantastisk – tænk, Ditlevsens ord og tanker om fofatterskabet, jeg er så betaget af. Det er en godbid for Ditlevsens fans, men jeg kan også anbefale andre at læse den. Den giver en god introduktion til Ditlevsens liv og forfatterskab, og jeg er temmelig sikker på, man kun kan få lyst til at dykke længere ned i hendes værker efter endt læsning.

foto 7

Hvordan har I det med at læse bøger om forfattere? Kom gerne med anbefalinger!

 

Read Full Post »

“Da orkesteret satte i, begyndte de at danse vals, og hele dansegulvet blev et mylder af farver. Pigernes kjoler lyste i lavendel, gammelrosa, lysegult og tågegrønt. Lyd og farver skyllede berusende ind over ham, og han så Madeleine lægge sit yndige hoved tilbage, lukke øjnene og smile.”

foto 1

Den Gyldne Ring af Leona Blair (oversat fra engelsk efter “Whit this Ring”)
Udgivet 1983, denne udgave 1997
Forlag: Peter Asschenfeldts nye forlag
Sideantal: 314
Købt i genbrug

Den her roman er hvad jeg kalder “old-school-chick-lit”. I min verden er det romantiske bøger, der typisk foregår i begyndelsen af 1900-tallet og op til efterkrigsårene. De foregår ofte i NYC, men også England eller f.eks. Berlin. Hovedpersonerne har mange penge, ganske ofte investerer de på børsen (og de undgår naturligvis de værste følger af krakket), de drikker champagne, går i fine kjoler, danser vals og møder kærligheden – the one and only.

Den her roman er ganske typisk. Vi følger Jesse og Madeleine fra begyndelsen af 1900-tallet, hvor de gifter sig og helt frem til under anden verdenskrig. Jesse arbejder i den finansielle sektor, Madeleine er gudesmuk. De får to børn Jonathan og Susannah. Jonathan har sin mors væsen og smukke udseende, Susannah sin fars begavelse for forretning. Jesse er en dominerende far, der med hård hånd styrer sine børn, sin hustru og ja, faktisk helst alt og alle. Madeleine er en følsom kvinde, der ikke føler sig set og vigtig i sin mands liv. Hun finder en elsker og da Jesse opdager det, er der kold luft imellem dem, for en skilsmisse kan naturligvis ikke komme på tale. 

Jeg har købt bogen i en genbrugsbutik, jeg stikker gerne næsen ind, når jeg har tid og kigger efter bøger til min mormor. Da jeg stod med bogen i hånden, havde jeg en fornemmelse af, at jeg vist havde læst bogen før, men var ikke helt sikker. Det er jeg faktisk stadig ikke, nu hvor jeg har læst den. Måske har jeg læst den før, måske ikke – den er så typisk det jeg kalder “old-school-chick-lit”, at jeg ikke er helt klar over om, jeg rent faktisk har læst bogen før eller om jeg tænker på en anden. Alle de klassiske “old-school-chick-lit” elementer er tilstede.

Jeg havde min mormor i tankerne da jeg købte bogen, og forstillede mig, at jeg kunne give den videre, når jeg selv havde læst den. Det går bare ikke, der er alt for mange erotiske scener i til hendes smag – vi er ikke ude i (hvad jeg forstiller mig) Fifty Shades handler om, men når man mest er til Morten Korch-romantik, så skal der altså ikke så meget til.

Den her type bøger er ikke god litteratur i gængs forstand, men det er min guilty-pleasure og en genre jeg slapper af ved. Det er bare lidt charmerende med tiden (1900-tallet), penge, kjoler, gentlemen og kærlighed.

foto 3

Hvilken genre er jeres guilty-pleasure?

Read Full Post »

“Inde i bogen er der i øverste hjørne på alle de linjerede sider en lille farvet tegning af en valmue eller en rose, en tudse eller en snegl; noget levende. Der er en lås og en tilhørende nøgle, som jeg har hængende om halsen sammen med mrs. Kellys guldur. Jeg har haft et vanskeligt liv, og det var de blanke siders sarte udseende, der tiltrak mig, som var de en ven, jeg kunne snakke med, en blid, fornuftig kvinde…”

foto 1

 

Jordemoderen fra Hope River af Patricia Harman (org. “The Midwife of Hope River”)
Udgivet 2012 (denne version 2014)
Forlag: Cicero
Sideantal 367
Læst på dansk
Fået af Ilhja i Boghundens boggaveprojekt sommeren 2014

Det her var ligepræcis en sommerbog, som jeg havde gættet, det ville være. Den handler om Patience Murphy, der fungerer som jordemoder på landet i 1929 i USA. Børsen er lige krakket, og det er småt med pengene i det fattige samfund og hvem har råd til at betale en jordemoder? Selvom det ikke er tilladt at behandle sorte og hvide forskelligt, bliver der alligevel set skævt til Patience, fra visse sider, da hun tager den unge Bitsy ind som jordemoderassistent. Bitsy har mistet sit job og ikke har noget sted at bo, så Patience lader hende modvilligt flytte ind.

Når jeg kalder det her en rigtig sommerbog, så mener jeg, at det er en hyggelig, lille bog, hvor det “farlige” aldrig rigtig bliver farligt. Jeg havde en fin læseoplevelse og kunne især godt li’ de forskellige fødselsbeskrivelser. Jeg tror, det er en mor-ting, jeg er ret sikker på, jeg ikke havde den “fetich” inden, jeg selv havde prøvet at føde.

foto 2

Read Full Post »

Sus' bogblog

Fantasy, Science Fiction, YA, Romance. Boganmeldelser, Cover Releases, Book Hauls, Kommende Udgivelser.

Book Snob

FOR DISCERNING READERS

Reader's Retrospect

"No two persons ever read the same book." - Edmund Wilson

nenaskov

Min kærlighed til bøger og så meget mere!

GOWNSANDROSES

- mest om bøger og lidt af hvert

Tanker om sproget

- mest om bøger og lidt af hvert

Windblown Pages

The world was hers for the reading

LaRaLiL

- mest om bøger og lidt af hvert

My:minMy

- mest om bøger og lidt af hvert

bare WUNDERBAR

- mest om bøger og lidt af hvert

Annes Køkken

- mest om bøger og lidt af hvert

Bøgernes Univers

- mest om bøger og lidt af hvert

Den lille bogblog

- mest om bøger og lidt af hvert

Paperback Castles

- mest om bøger og lidt af hvert

CookieCrumble

- mest om bøger og lidt af hvert

Anne au Chocolat

- mest om bøger og lidt af hvert