Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘Historie’

Kamma af Maria Helleberg, hørt som lydbog på eReolen, oplæst af Karen Abrahamsen, 8 t 7 min., 3/5 stjerner

Kamma Rahbek på Bakkehuset, født Karen Margrethe Heger. Gennem sine brødre møder Kamma den ældre Knud Lyne Rahbek, og de gifter sig. På Bakkehuset anlægger Kamma en stor have, ikke blot til lyst, men med spiselige afgrøder. Kamma er kendt for sin skarpe tunge, sin produktion af smukke æsker og for at trække interessante mennesker til huse. I vennekredsen ses bl.a. Adam Oehlenschläger (der gifter sig med Kammas lillesøster, Christiane), Thomasine Gyllembourg (tidligere gift med P. A. Heiberg) og dennes søn Johan Ludvig Heiberg. Læs mere…

Reklamer

Read Full Post »

trolderier

I morgen bliver bedre 1. Kongen af Karoline Stjernfelt, udgivet i 2015 af forlaget Cobolt, 160 sider, lånt på biblioteket, 3/5 stjerner

Jeg har en svaghed for historisk fiktion om de kongelige, som jeg tror, stammer helt tilbage fra mit bekendtskab med Herta J. Enevoldsens bøger om bl.a. Leonora Christina, Anna Sofie fra Clausholm, Dyveke og kronprins Christian og ikke mindst Caroline Mathilde og Struensee.

Jeg tror, jeg hørte om denne graphic novel første gang i forbindelse med Stjernfelts nominering til årets debutantpris på BogForum. Jeg vidste bare, at den skulle jeg læse på et tidspunkt. Læs mere…

Read Full Post »

IMG_6975

Rubinrød – kærlighed går gennem alle tider af Kerstin Gier (Rubinrød #1), oversat fra tysk efter Rubinrot – Liebe geht durch alle Zeiten, udgivet på Forlaget Turbine i 2015 (udgivet første gang 2009), lånt på biblioteket, 355 sider

Jeg kan vist takke Nanna Foss for min spirrende interesse for tidsrejser. Leoniderne og Geminiderne er dog helt anderledes end Rubinrød, altså bortset fra tidsrejseaspektet.

I Gwendolyns familie er de bærere af tidsrejsegenet, ikke alle, men nogen. Gwendolyn for eksempel. I 16-17 års alderen viser genet sig, og den udvalgte oplever for første gang at rejse i tiden. Følelsen er svimmelhed, hvorefter man forsvinder og havner på samme sted, man forsvandt fra, blot i en anden tid.

Hun er ikke alene om at kunne rejse i tiden, for en anden familie i byen er også bærere af tidsrejsegenet, her det blot de mandlige familiemedlemmer, der kan arve det. Derfor befinder Gwendolyn sig også pludseligt på et farefuldt tidsrejseeventyr med den to år ældre Gideon. Og det er slet ikke så ufarligt at rejse i tiden, som man skulle tro.

Rubinrød er første del af en fantasytrilogi og jeg kan se på Turbines hjemmeside, at anden del, Safirblå, udkommer på dansk til juni. Jeg skal helt sikkert læse videre om Gwendolyn og Gideons eventyr og mystiske familieforhold.

 

Read Full Post »

“Vi ved mere om adelen end om almuen, mere om mændene end om kvinderne, og vi ved mere om de voksne end om børnene. Allermindst ved vi om pigerne. Det gælder også kongedøtre.”

IMG_3619

IMG_3545

Jomfruen fra Norge af Tore Skeie, udgivet på dansk i 2014 (org. 2012), 317 sider, anmeldereksemplar fra Gads Forlag

“Hun blev et symbol på det, de havde mistet, på en forgangen og romantiseret tid. De kaldte hende “The Maiden of Norway” – jomfruen fra Norge.”

Trods titlen, handler bogen ikke om Jomfruen af Norge. Alligevel er jomfruen (eller jomfruerne, der er flere) hovedpersonen, fordi alting sker med hende som omdrejningspunkt. Jomfruen er en overordentlig vigtig brik i det politiske magtspil i middelalderens Skandinavien. Piger på denne tid har ringe værdi i forhold til sønner, men da denne jomfru, ikke har nogen brødre, er hendes værdi langt større end sædvanligt. Men hvem skal være den heldige? Jomfruen bliver allerede som helt lille lovet bort, hendes rolle som diplomatisk virkemiddel er en yderst vigtig for hvilken vej magtbalancen tipper, og for Norges fremtid. Loyalitet er en by i Rusland, familiebånd og søskendekærlighed er nærmest ikke eksisterende – enhver er sig selv nærmest, og det er helt almindeligt at være “vendekåbe”, hvis det er til egen fordel. Den lille jomfru bliver lovet bort mere end en gang, tiderne skifter, og den mest fordelagtige ægtemand er ikke nødvendigvis den samme fra år til år.

Tore Skeies bog er ikke en roman, den er heller ikke en tung historisk kilde. Bag på bogen står, der om Skeie, at han er en krydsning mellem en historiker og en forfatter – og det er faktisk helt rammende for, hvordan man skal karakterisere bogen, for med det i mente, forstår man, at der er tale om en historisk korrekt fortælling pakket ind som en roman. Skeie inddrager kilderne i sin tekst, og diskuterer dem – for at give læseren en forståelse af kildernes troværdighed eller mangel på samme. Han er endvidere god til at hjælpe læseren med at forstå, hvordan f.eks. tidens ridderkultur opfattes i samtiden eller hvad “den lille istid” er – det er derfor ikke en forudsætning, at man som læser har en stor baggrundsviden om tiden, for at forstå historien og den historiske sammenhæng.

Det er en interessant bog, og kan du lide at blive klogere på historie, riddere, magt, ære, politik, konger og skønjomfruer, så kan jeg anbefale dig at læse bogen – du må blot ikke forvente en skønlitterær historisk roman – den her bog kan noget andet.

I øvrigt er jeg helt vild med indpakningen. Bogen er simpelthen så fin med guldmotiv på sort baggrund med røde detaljer. Det giver ekstra plusser i min bog, at det visuelle også er lækkert.

IMG_3618

Kender I andre gode historiske fortællinger? Og har I læst denne her?

Read Full Post »

“Han gik frem og tilbage i frugthaven i endnu en times tid og vendte og drejede tingene i hovedet, mens han undertiden kastede et blik ned på byen, hvor tågen gradvist lettede, og husene dukkede frem.
Så bestemte han sig for at gå hjem. Af gammel vane fulgte han den samme sti, som han og Naomi altid tog, og som førte ned ad skråningen og ind i byen forbi tempelriddernes store fæstning. Der var stadig lidt tågebanker i sænkningen ved siden af vejen, men han kunne alligevel tydeligt på afstand se fæstningens mure.”

IMG_3535

IMG_3536

Paris af Edward Rutherfurd, udgivet i 2013 (org. engelsk) på Forlaget Turbulenz. Sideantal 847. Min bogreol.

“Paris. Kærlighedens by. Drømmenes by. Pragtens by. Helgenernes og de lærdes by. Forlystelsernes by.”

Når man tidligere har læst London og New York af Edward Rutherfurd vil man, som jeg, formentlig blive en anelse forvirret. Bogen starter i år 1875. Både London og New York er startet før der har været en egentlig by og er så gået kronologisk frem mod nutiden. Sådan er Paris ikke – den starter i 1875 og hopper så frem og tilbage i tiden. Det forvirrede mig – og jeg synes det gjorde det ekstra vanskeligt at holde styr på det store persongalleri med alle dets familieforhold.

Edward Rutherford bruger flere forskellige familier, i alle lag af samfundet, til at beskrive Paris’ historie – og man skal holde tungen lige i munden for at holde redde på dem. Det synes jeg også var tilfældet i hans andre bøger, men på grund af kronologien i dem, var det altså nemmere. Der er et fint stamtræ i begyndelse af bogen, men jeg synes det ødelægger historien, hvis man kigger for meget på det – det afslører jo netop hvem der bliver gift med hvem og ind i hvilke familier. I min optik er det ikke til megen hjælp. Jeg besluttede ikke at skele for meget til det, men bare tage historien som den kom og (prøve) ikke at gå så højt op i hvem der nu lige var bedstefar, barnebarn og lign. til hvem.

Ærligt talt er jeg nok mere til Rutherfurds kronologiske bøger, den spænding, jeg tror, han forsøger at skabe ved at hoppe frem og tilbage i tiden er, efter min opfattelse, helt unødvendig – jeg synes sagtens historien kan bære alene. Selvom jeg godt kunne lide bogen, ville jeg ønske, Rutherfurd have skrevet den kronologisk, som London og New York – så tror jeg faktisk, jeg ville have synes lidt bedre om den.

Jeg læste i øvrigt den sidste halvdel af bogen til read-a-thon.

IMG_3537IMG_3538

Har I læst Paris – og hvordan synes i om den sammenlignet med London og New York?

Read Full Post »

“Takket være en restriktiv fredningspolitik så her også sådan ud for hundrede år siden, da min oldemor, Ane Christensen, blev gravid under højst ejendommenlige omstændigheder.”

foto 1

Den amerikanske sømand – en Skagen-krønike af Karsten Lund
Udgivet i 2007 på Gyldendal
Sideantal: 325
Lånt på biblioteket

Min yndlingsgenre er historisk fiktion, så da jeg så denne bog omtalt under lige netop den kategori hos Bøgernes labyrint slog jeg til. Skagen fascinerer mig ligeledes, så det virkede som det perfekte match.

Bogen handler om Esben, der tager til sit barndoms Skagen for at finde ud af familiens hemmelighed – hvordan oldemor Ane blev gravid. Vi følger Ane og Jens Peter, der brændende ønsker sig et barn og da det endelig lykkedes, under mystiske omstændigheder, resten af den store familie, deres søn stifter. 

Der var særligt to ting, der irriterede mig undervejs. For det første den evige henvisning til de to fyrtårne ala “Den høje grå politimand ude i øst svinger sin gyldne knippel hen over heden og byen hvert fjerde sekund.” Der var bare alt for mange af den slags bemærkninger, og jeg behøver ikke få det skåret ud i pap. Okay så, der er et eller andet med de fyrtårn – get it! Den anden ting, der irriterede mig, var den spændning forfatteren forsøgte at opbygge, som bare ikke rigtig er der – det var ikke særligt spændende eller svært at regne ud. Havde det bare været en helt almindelig slægtsroman, hvor oldemoderen var blevet gravid under utraditionelle metoder, ja, så tror jeg faktisk det havde fungeret langt bedre. For mig i hvert fald.

De første 200 sider fortælles historien primært i 3. person – men da fortælleren selv bliver født skifter fortællervinklen til 1. person. Fra da af kan jeg bedre lide historien, der begynder den faktisk at blive udemærket. Det er bare lidt en skam, at det sker så langt inde i fortællingen.

Det er en ok historie, og kan du ikke lige finde andre bøger indenfor genren, så læs den her.

foto 2

foto 3

Read Full Post »

“Hun havde ikke rejst sig, siden de blev bænket i den iskolde riddersal. Når hun skulle tisse, fik hun potten stillet ind under alle skørterne, skubbede sig frem og lod vandet gå. På den måde kunne hun holde varmen.”

foto 3

Kongens kvinder – kvinderne bag Christian d. 4. af Maria Helleberg
Forlag: Samleren
Udgivet 2013
Sideantal 429
Lånt på biblioteket

Jeg har altid spekuleret på, hvordan fine folk kunne sidde og sidde og sidde til en stor fest uden at skulle tisse – citatet ovenfor giver svaret! De gik tilsyndeladende til bal uden trusser den gang.

Bogen handler om de tre kvinder bag Christian d. 4. Ellen Marsvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse.

Ellen Marsvin bliver som ung gift med den noget ældre Ludvig Munk, og under ægteskabet får hun datteren Kirsten Munk. Ludvig Munk dør, og Ellen Marsvin gifter sig igen med Knud Rud, som også efterlader hende som enke. Her efter gifter Ellen Marsvin sig ikke igen, men helliger sig sine forretninger. Hun var en velhavende, og dygtig forretningskvinde.

Under et besøg hos Ellen Marsvin forelsker Christian d. 4. sig i den unge Kirsten Munk. De bliver gift på gammeldagsvis med håndslag og papirer. Da det ikke er foran en præst, bliver Kirsten Munk ikke dronning. Ellen Marsvin sikrer dog sin datter så godt hun kan, så hun ikke bare bliver kongens elskerinde. Kirsten Munk er ikke glad for sit ægteskab med den meget ældre konge. Det gør det bestemt heller ikke bedre, at hun hele tiden er gravid og ikke har sin krop for sig selv.

Vibeke Kruse, jævnaldrende med Kirsten Munk, kommer som ung i huset hos Ellen Marsvin. Hun bliver sendt med Kirsten Munk til København for at hjælpe til med børnene – eller måske mest af alt for at være Fru Ellens øre og øjne på slottet. På et tidspunkt afskediger Kirsten Munk alle sine tjenestefolk og Vibeke Kruse søger tilbage til Ellen Marsvin. 

Ellen Marsvin nyder godt af sin kontakt til svigersønnen, kongen, og da ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian d. 4. på et tidspunkt knager, og senere går i stykker, sender hun Vibeke Kruse i armene på ham, med håbet om stadig at kunne gøre sin indflydelse gældende gennem hende.

Den måske mest kendte af børnene fra ægteskabet mellem Kirsten Munk og Christian d. 4., er nok Leonora Christina (gift med Corfitz Ulfeldt). 

Jeg er ret vild med genren historisk fiktion, og jeg plejer at være glad for Maria Hellebergs bøger. Måske har denne her bog ramt mig på en dårlig dag, jeg ved det ikke. I hvert fald var jeg ikke synderligt begejstret for den, jeg synes, den var tung at komme igennem. Det blev en anelse bedre mod slutningen, jeg skal dog ikke kunne sige om det mest af alt skyldtes, at det manglende antal sidder blev mindre?! 

Jeg har da fået lidt ud af bogen, jeg er blevet klogere på Ellen Marsvin, Kirsten Munk og Vibeke Kruse – et lille fint ménage-à-trois omkring Christian d. 4., men den var lidt lang og tung i det til min smag.

foto 2

Har du læst Kongens Kvinder – fortæl mig gerne hvad du synes, om den?!

Read Full Post »

Older Posts »

Sus' bogblog

Fantasy, Science Fiction, YA, Romance. Boganmeldelser, Cover Releases, Book Hauls, Kommende Udgivelser.

Book Snob

FOR DISCERNING READERS

Reader's Retrospect

"No two persons ever read the same book." - Edmund Wilson

nenaskov

Min kærlighed til bøger og så meget mere!

GOWNSANDROSES

- mest om bøger og lidt af hvert

Tanker om sproget

- mest om bøger og lidt af hvert

Windblown Pages

The world was hers for the reading

LaRaLiL

- mest om bøger og lidt af hvert

My:minMy

- mest om bøger og lidt af hvert

bare WUNDERBAR

- mest om bøger og lidt af hvert

Annes Køkken

- mest om bøger og lidt af hvert

Bøgernes Univers

- mest om bøger og lidt af hvert

Den lille bogblog

- mest om bøger og lidt af hvert

Paperback Castles

- mest om bøger og lidt af hvert

CookieCrumble

- mest om bøger og lidt af hvert

Anne au Chocolat

- mest om bøger og lidt af hvert